Guide til valg af vandresko

Der findes idag vandresko i et utal af variationer: I den ene ende har vi superlette typer, der nærmest fremstår som løbesko, og i den anden, kraftige fuldlæder versioner, der klarer ubeskriveligt meget slid! Hvilke er så rigtige for dig? Læs med i guiden herunder!


Find vandresko til kvinder i webshoppen
Find vandresko til mænd i webshoppen 


Kort sagt, er de rigtige vandresko er dem, der:

  1. Passer til din fod.
  2. Passer til den aktivitet/type vandring du skal ud på.

Pasform og størrelse

En god læst, skaber en god pasform

Skoene skal passe godt på foden fra starten – ikke gås til på halve eller hele år. Vær opmærksom på områder der trykker uheldigt mod foden, hæle der slipper og for lidt plads i bredden af forfoden.

Bemærk, at man skal have have hvad der svarer til en fingers bredde fra tæerne ud til indersiden af tåkappen. Man skal IKKE kunne mærke tæerne mod indersiden af tåkappen.

Man tjekker bedst om der er plads nok foran tæerne ved at gå nedad på et underlag med hældning. Man kan også få en ide om, hvorvidt der er plads nok i skoen ved at tage indersålen ud af skoen og placere foden på den. Der skal helst være plads til at man kan lægge en finger på sålen foran tæerne.

 

Støtte

God, støttende vandresko fra Scarpa
Støttende vandresko fra Scarpa

Imodsætning til støvler, fokuserer man i vandresko kun på støtte til foden – ikke til anklen. På en vandretur udsættes foden for mange timers belastning og for at mindske risikoen for overbelastningsskader er det vigtigt, at fodtøjet yder foden den korrekte støtte. 

I vandresko er støtte groft sagt lig med sålens stivhed. Er en sål meget stiv, taler man om høj grad af støtte. Jo længere du skal gå og jo større vægt du skal bære, jo mere støtte har du brug for.

For folk der ikke er vant til fornemmelsen, vil en støttende/stiv sål måske føles lidt underlig og restriktiv, men man vænner sig snart til det. Til gengæld høster man frugterne i form af mindre trætte fødder ved dagens/ugens afslutning, da en del af det flex og arbejde fodens muskler normalt står for, nu til dels er overtaget af den støttende sål.


Vandtæthed / åndbarhed?

Skal du have en 100% vandtæt sko eller en super åndbar sko? Her skal du tage et valg – man kan ikke få det bedste af begge verdener.

Skal du vandre steder med lavere temperaturer, blæst og nedbør, vil en vandresko af kraftigt læder og/eller med GORE-TEX-membran eller lignende være at foretrække. Du får en vandtæt sko, der holder elementerne ude, og den lavere åndbarhed er ikke noget problem grundet de lave temperaturer.

Skal du vandre et tørt og varmt sted, er det en god ide at vælge en ikke-vandtæt, luftig sko. Disse har ofte tyndere lædertyper såsom ruskind eller kunstlæder, kombineret med partier af luftigt nylonmesh (net).


Vandtætte sko i webshoppen

 

Se alle vandtætte sko i webshoppen


Skal du have lette eller kraftige vandresko?

Kraftig vandresko af læder
Kraftig vandresko af læder

Dette spørgsmål kan sådan set koges ned til komfort, slidstyrke og hvordan du kan lide at bevæge dig i terrænet.

En klassisk, kraftig vandresko, lavet af læder fra inderst til yderst, giver dig længst mulig levetid, i kraft af sin høje slidstyrke. Læderet kan tage masser af knubs, skindforingen slides først igennem efter mange år på stierne.

Der er ofte også bygget masser af støtte ind i de kraftige sko, med en god, stiv sål og kraftig hælkappe. Pga. det kraftige overlæder, kan man også gøre skoen meget vandafvisende. Til gengæld, kan man godt nogle gange føle, at man har en tung, kampvogn på fødderne, åndbarheden er ikke altid den bedste og der kan være lidt tilgåning.

 

Let og luftig vandresko
Let og luftig vandresko

En meget let vandresko, er nærmest en løbesko, der har fået tilføjet ekstra støtte og diverse forstærkninger her og der.

Det vil sige, at en let sko kan give dig nærmest lige så god støtte som en kraftig. En let sko kan også have GORE-TEX i overdelen og dermed være helt vandtæt.

Ofte er det dog luftig meshnylon der benyttes, som er vidunderligt på varme dage. De er også smidige i brug, man kan føle man flyver ned ad stien og der er ofte nærmest ingen tilgåning. Det negative er naturligvis en kortere levetid, da slidstyrken på overdelen er relativt lav.

Find de rigtige vandresko i butikkerne og webshoppen

Du har nu fået en god baggrund for at vælge de vandresko der passer lige netop dig. Kig ind i vores butikker for yderligere hjælp/køb af vandresko, eller se det fulde udvalg i webshoppen.


Vandresko til kvinder i webshoppen


 
Find vandresko til kvinder i webshoppen


Vandresko til mænd i webshoppen

Find vandresko til mænd i webshoppen
 


Andre relevante produkter i webshoppen

Læs også på bloggen

 

 

Indholdsoversigt