Guide til valg af dagtursrygsæk

Dagtursrygsække dækker rygsække mellem ca. 10 og 40 liter, der er beregnet til en bred vifte af udendørsaktiviteter – typisk med vandring som den primært tiltænkte aktivitet. De er ofte lette, praktiske og helt geniale til de lange gåture herhjemme, på rejsen eller hytte-til-hytte-tur i Norge eller på Caminoen, når man ikke skal have telt med i rygsækken. Dagtursrygsække minder på mange måder om hverdagsrygsække, men der er nogle forskellige designelementer, der typisk gør dagturstaskerne mere oplagte til aktiv brug, f.eks. bæresystemet, vægt og ekstra funktioner.

Se alle dagtursrygsække i webshoppen


Det vigtigste når du skal vælge en dagtursrygsæk er:

  • Vægt og volumen
    Hvor meget plads har du brug for? Er vægt en prioritet?
  • Pasformen
    Kort eller lang ryg? Prøv den med vægt i, så du er sikker på at den sidder ordentligt.
  • Funktionerne
    Har den hvad du har brug for? Ventilation i ryggen, vandblære-system, regnslag, lommer, m.m.?
  • … og selvfølgelig, at den er af god kvalitet, der holder i mange år.

Det nemmeste er at gå ind i en udstyrbutik du har tillid til og få en ekspedient til at hjælpe med at vælge den rigtige. Vil du gerne være godt forberedt eller vil du gerne købe en på nettet, så læs videre her i vores lille guide til dagtursrygsække.


Find din nye dagtursrygsæk i webshoppen

.
Se dagtursrygsække fra Osprey, Fjällräven, m.fl. i webshoppen


Værd at være opmærksom på: Vægt & volumen

Dagtursrygsække konkurrerer på vægt, og på de fleste rygsække er der gjort en indsats for at holde vægten nede, f.eks. ved at begrænse antallet af små lommer, især lynlåslommer. Mange dagtursrygsække er desuden lavet i lette, men stærke nylonmaterialer.

Hos de lidt tungere dagtursrygsække, som f.eks. Osprey Sirrus 24, skyldes vægten, at de ofte har et mere afstivet rygstykke, der giver en bedre støtte, vægtfordeling og luftgennemstrøm. De lettere rygsække, som f.eks. Osprey Talon 33, vil derimod ofte have en blødere og mere fleksibel ryg i åbne og ventilerende mesh-materialer, som kan føles mere behageligt, når man ikke har så meget vægt i rygsækken.

I sidst ende er det nemmest at lave en personlig vurdering ift. om rygsækken er rummelig nok, når man har rygsækken i hænderne. 

Se dagtursrygsække fra 3 – 20 liter 

Se dagtursrygsække fra 20 – 30 liter

Se dagtursrygsække fra 30+ liter


Pasformen

Mange dagtursrygsække har muligheder for at justere pasformen, så den sidder godt på ryggen. Nogle rygsække kommer også i forskellige længder, f.eks. small/medium og medium/large, hvor de oftest stadig kan justeres et par centimeter op eller ned.

Et eksempel er Osprey Archeon 25 hvis ryglængde kan justeres via et velcro-bånd på bagsiden, så længden kan tilpasses den enkeltes behov. Ligeledes kan brystspændet, hoftebæltet og skulderstropperne også justeres, som det også er tilfældet for en del andre dagtursrygsække.

VIDEO: Hvordan skal rygsækken sidde?

Vi anbefaler at se denne video, hvor Osprey gennemgår hvordan, at man opnår en god pasform til deres rygsække – og metoden er bredt anvendelig på andre mærker ligeså:

Igen, anbefales det at besøge en af vores butikker og få en personlig vejledning og eventuelt opmåling af ryg (torso), hvis man er i tvivl om hvilken størrelse man bør vælge – og hvordan, at man får rygsækken til at sidde helt perfekt.


Funktionerne

Dagtursrygsække er en bred kategori, der dækker også mange forskellige typer af rygsække – fra de helt små og simple, til de større og mere detaljerige. 

Blandt de detaljer, der kan være i en dagtursrygsæk, finder man:

  • Opbevaringslommer
    f.eks. på fronten, i toplåget, på siderne, i hoftebæltet
  • Indvendig lomme til vandblære
    stort set alle dagtursrygsække har en lomme til at holde et drikkesystem, og en måde at fæstne drikkeslangen langs skulderstroppen
  • Polstring
    ofte har hoftebælte og skulderstropper en let polstring, der øger komforten og ventilationen
  • Ventilation i ryggen
    vandring i terræn får pulsen op, og ryggen er et sikkert sted at blive gennemblødt af sved. Derfor har de fleste dagtursrygsække gjort noget ud af at optimere ventilationen til ryggen. Dette gøres enten ved at lave rygstykket i åbne, ventilerende mesh-materialer, eller ved decideret at løfte rygstykket væk fra ryggen, og skabe luftgennemstrømning.

I de fleste dagtursrygsække får man en god blanding af lav vægt, bærekomfort, og nok funktioner til, at man også fint kan bruge rygsækken til hverdagsbrug, på rejsen eller som skirygsæk eller alpinklatrerygsæk.

Som altid gælder det om at overveje sit behov, og finde en rygsæk, der passer godt til det, man har tænkt sig at bruge den til. Er du stadig usikker på hvilken type dagtursrygsæk, du er på udkig efter, vil vi selvfølgelig altid hjælpe med vejledning i en af vores butikker. 


Find din nye dagtursrygsæk i webshoppen

.
Se dagtursrygsække fra Osprey, Fjällräven, m.fl. i webshoppen

Indholdsoversigt