Guide til valg af rejsetaske

Den rigtige rejsetaske kan gøre det lettere og mere overskueligt at hoppe på flyet eller pakke bilen mod det næste eventyr. Der er flere forskellige muligheder – lige fra den simple duffelbag, over den detaljerige rejserygsæk til den praktiske rullekuffert.

Se alle rejserygsække i webshoppen

I denne guide gennemgår vi de overordnede kategorier, så du kan få et overblik over hvornår du kan bruge hvilken, og hvorfor.

Typer af rejsetasker

Der findes mange varianter af rejsetakser med forskellige funktioner og detaljegrader, der kan få den enkelte model til at overlappe mellem kategorierne, men helt overordnet set, kan rejsetasker inddeles i tre grundlæggende typer:

  • Duffelbags
  • Rejserygsække
  • Rulletasker

Afsnittener er struktureret således, at vi for hver af de tre typer rejsetasker gennemgår:

  1. Hvad der kendetegner dem
  2. Hvornår de kan bruges
  3. Hvilke fordele og ulemper, de har

Duffelbag’en: den simple og lette løsning

Duffelbag’en er ikke ligefrem ny. Den praktiske og hårdføre taske har været flittigt brugt til at transportere store læs i generationer, og kommer i flere forskellige varianter. Fra de ældre, kraftige kanvas- og lædertasker fra 2. verdenskrig til de lettere, mere vandafvisende nylon-versioner, vi ser i dag.

Se alle duffelbags i webshoppen

Duffelbaggen kendetegnes ved det simple design og den stærke konstruktion, der gør, at den stadig i dag er populær til ture, hvor den skal kunne holde til hårde strabadser. Her ses den velkendte Base Camp Duffel fra The North Face.
Duffelbag’en kendetegnes ved det simple design og den stærke konstruktion, der gør, at den stadig i dag er populær til ture, hvor den skal kunne holde til hårde strabadser. Her ses den velkendte Base Camp Duffel fra The North Face.

Hvad er en dufflebag?

En “duffelbag”, eller bare en “duffel”, er essentielt set en ekstra robust version af det, man i almindelig tale ville kalde en sportstaske: En tube- eller kasseformet taske med et simpelt bæresystem bestående af et par let polstrede skulderremme, samt en stor åbning, der gør det let at komme til indholdet.

Hvornår kan jeg bruge en duffelbag?

Duffelbag’en er et alsidigt valg, der kan bruges til lidt af det hele. Simpliciteten er dét, der gør, at vi både ser duffelbags i bybilledet, på flyet/i bilen på vej mod fjerne destinationer, og på slæb op mod høje bjergpas i verdenens rå og afsides egne.

En god duffelbag kan bruges til at transportere alt fra feriegarderoben til klatregrej, skistøvler, dykkerudstyr, og hvad man ellers kan finde på at smide i den. De findes nemlig i mange forskellige størrelser: helt fra 20 liter op til 130+ liter. De små duffelbags (20-50 liter) er praktiske som hverdags- og weekendtasker, sportstasker og som håndbagage i flyet. De større duffelbags (55 til 150 liter) vil være oplagte til længere rejser og ekspeditioner.

På hvilke punkter vinder duffelbag’en – og hvor går den på kompromis?

Som sagt, er alsidigheden et kæmpe plus for duffelbag’en, hvilket gør, at den stadig er aktuel i dag, selv om der er mange forskellige typer rejsetasker på markedet. Udover at være et alsidigt valg, er en god duffelbag kendetegnet ved:

  • Et simpelt design uden for mange unødvendige dikkedarer
  • Et stort hovedrum, der kan rumme en masse bagage
  • En kraftig og pålidelig konstruktion
  • Slidstærke materialer, der kan holde til stort set hvad som helst gennem mange år

En duffelbag er en vaskeægte slider, der kan holde til både vind, vejr, vægt, stød, slag, skarpe kanter og ru overflader. Duffelbag’en vinder altså på at være en let og pålidelig løsning, men den går til gengæld på kompromis andetsteds: bæresystemet.

Bæresystem er i virkeligheden et lidt stort ord, når man snakker duffelbags, for der er selvfølgelig ikke tale om et afstivet og støttende bæresystem, som man ser det vandrerygsække og på nogle rejserygsække. På de fleste duffelbags består ”bæresystemet” af simple, let polstrede skulderemme, der egentlig giver en udmærket bærekomfort for hvad det er. Nogle modeller har anatomisk udformede skulderemme, brystrem og andre detaljer, der øger bærekomforten lidt. Men uanset hvordan man vender og drejer det, vil en duffelbag ikke kunne matche komforten ved et rigtigt bæresystem.

Omvendt medfører det simple ”bæresystem”, at egenvægten på en duffelbag oftest er lavere end på en rejserygsæk – og begge dele er lettere end en rullekuffert, hvor hjul og kuffertramme er med til at øge vægten.

Se duffelbags fra Osprey, The North Face og flere brands i webshoppen


Rejserygsækken: den fleksible og komfortable løsning

En rejserygsæk er et begreb, der i sig selv dækker bredt. De findes i et væld af størrelser – fra omkring 30-40 liter til 75+ liter, med mange forskellige detaljer, der adskiller de enkelte modeller. Fælles for dem alle er, at de er komfortable at bære på ryggen og lette at pakke.

Se alle rejserygsække i webshoppen

Rejsetasken er oplagt til rejser, hvor friluftslivet kan gå indgå i programmet, men ikke nødvendigvis er det udelukkende formål ved turen. Rejstetasken skal kunne bæres komfortabelt på ryggen og have rum til organisering af ens ejendele. På billedet ses en 40-liter version af Opsrey Farpoint.
Rejsetasken er oplagt til rejser, hvor friluftsliv kan gå indgå i programmet, men ikke nødvendigvis er det primære formål ved turen. Rejstetasken skal kunne bæres komfortabelt på ryggen og have rum til organisering af dine ejendele. På billedet ses en 40-liter version af Osprey Farpoint.

Hvad er en rejserygsæk?

En rejserygsæk er, som navnet indikerer, en rygsæk der er designet til at være praktisk til rejsebrug. Den adskiller sig fra duffelbag’en ved at have et mere støttende bæresystem og en række funktioner, der gør det lettere at organisere oppakningen.

Hvornår kan jeg bruge en rejserygsæk?

Et praktisk og komfortabelt bæresystem bør fremhæves, når man snakker om rejserygsække. Dét at du kan bære vægten komfortabelt på ryggen, gør rejserygsækken oplagt til rejser, hvor du regner med at skulle transportere din bagage meget på ryggen, f.eks. grundet den lokale infrastruktur eller et ønske om kombineret by- og naturferie.

Men, hvorfor så ikke bare vælge en fuldblods vandrerygsæk i stedet?

Vandrerygsækken og rejserygsækken har flere lighedspunkter, men også klare forskelle. En fuldblods vandrerygsæk har et kraftigere, stivere bæresystem, der giver bedre bærekomfort, når der skal bæres tunge læs over lange distancer i krævende terræn. Til gengæld er vandrerygsækken mere besværlig at pakke, og de mange spænder og remme gør den mere sårbar under transport.

Rejserygsækken har et komfortabelt bæresystem, der giver rigelig fin bærekomfort til de fleste rejseformål. Desuden kan bæresystemet ofte pakkes væk, så det er beskyttet under transport. Endelig har stort set alle rejserygsække en stor kuffert-åbning, der gør det lettere at komme til- og holde styr på bagagen.

Kombinationen af et fornuftigt bæresystem, der kan pakkes væk, og en praktisk kuffertindretning gør rejserygsækken genial til rejser, hvor friluftsliv kan indgå i programmet, men ikke nødvendigvis er første- eller højeste prioritet.

På hvilke punkter vinder rejserygsækken – og hvor går den på kompromis?

Det er svært at sige helt nøjagtigt, hvor rejserygsækken går på kompromis, fordi den kan bruges til det meste. Men som det ofte er tilfældet med allroundere, er den heller ikke “specialist” på ét område: Den er ikke er lige så god til vandring som en fuldblods vandrerygsæk, mens en duffelbag er lettere, simplere og billigere, hvis du ikke har brug for alle rejserygsækkens funktioner og detaljer.

Når det er sagt, fungerer rejserygsækken til det meste, og det er helt klart på fleksibilitet, komfort og alsidighed, rejserygsækken får de store point. En god rejserygsæk kendetegnes ved:

  • Et bæresystem bestående af polstrede skulderremme, hoftebælte, samt en brystrem, der alt sammen kan pakkes væk, så det er beskyttet under transport.
  • Et stort hovedrum med kuffert-åbning
  • En rektangulær form, der gør det lettere at pakke rygsækken – modsat vandrerygsækkens ofte kurvede form
  • Indbyggede rum, lommer og detaljer, der hjælper til at organisere din bagage
  • Et integreret kompressionssystem, der holder bagagen på plads

Vi anbefaler rejserygsække til backpacking, interrail og andre længere rejser, der involverer et vist element af uforudsigelighed. På den type rejser, vil den fleksibilitet, rejserygsækken tilbyder, for alvor komme til sin ret.

Nogle rejserygsække har endda en aftagelig dagstursrygsæk på 10-20 liter, der kan lynes af og på efter behov. Dette eliminerer nødvendigheden af at skulle bære rundt på to tasker, hvilket er oplagt på ture, hvor man nogle gange gerne vil lade den store taske blive på hotelværelset eller på sit hostel, og gå på opdagelse i byen eller på dagstur mod den nærmeste bjergtop.

Der findes også rejserygsække med et integreret rullekuffert-system. Fordelen ved en hybrid mellem rygsæk og rullekuffert er naturligvis, at den både kan bæres som en rygsæk og rulles som en kuffert, alt efter hvad underlaget dikterer. Ulempen ved en hybrid er, at vægten på selve tasken stiger markant, hvilket giver dig færre kilo til bagage og gør rygsækken mindre oplagt til aktiv brug.

Alt i alt kan det siges, at en rejserygsæk er en fleksibelt valg, der både kan bruges til rejse- og aktiv brug, og sætter bærekomfort og funktionalitet i højsædet.

Se alle rejserygsække fra Osprey, Fjällräven og flere brands i webshoppen


Rulletasken: den rummelige og praktiske løsning

Rulletasken, rullekufferten eller trolley’en, har et markant kendetegn, der adskiller den fra de andre rejsetasker: en indbygget kuffertramme med håndtag, der kan forlænges, samt hjul, så du kan rulle bagagen i stedet for at bære den.

Se alle rulletasker i webshoppen

Rulletasken udmærker sig ved at transportere megen og tungt bagage på nem og bekvem vis. På billedet ses Osprey Transporter i farven Kingfisher Blue.
Rulletasken udmærker sig ved at transportere megen og tungt bagage på nem og bekvem vis. På billedet ses Osprey Transporter i farven Kingfisher Blue.

Hvad er en rulletaske?

Det siger jo lidt sig selv, men for en god ordens skyld, tager vi den alligevel: En rulletaske er en taske, der kan rulle. Det gør den praktisk, funktionel og rar, når der skal transporteres tungere bagage, fordi hjulene og den afstivede kuffertramme bevæger vægten lettere end hvis den skulle bæres på ryggen eller over skulderen. Den afstivede ramme er også med til at beskytte indholdet i tasken mod stød og slag.

Hvornår kan jeg bruge en rulletaske?

Rulletasken er oplagt på de ture, hvor der skal transporteres meget og/eller tungt grej, og hvor bagagen ikke skal meget mere end ind og ud af en flyver, en bil eller en bus. Den appellerer især til klatreture og skiture, hvor man skal have meget grej med, der ofte er tungt og fylder meget. Samtidig, er den også oplagt til længere rejser, hvor man kan have brug for ekstra plads til f.eks. tøj og sko – og blot ønsker en let og hurtig måde at transportere sin bagage.

Rulletasker kommer oftest i størrelser fra 40 liter helt op til 150 liter. De mindre størrelser er oplagte til rejser, hvor man ikke har brug for så meget volumen, men stadig ønsker nem og sikker transport af ens ejendele – f.eks. storbyferier. De større størrelser på 90 liter og opefter er velegnede til lange rejser med meget udstyr – især hvis udstyret kommer i upraktiske former (f.eks. skistøvler, klatrehjelm eller isøkser).

En rulletaske er et oplagt til valg til både ferie og længere rejser, hvor tasken primært skal bruges til at transportere bagagen rundt til og fra f.eks. lufthavn og hotel - nemt og bekvemt. På billedet ses Osprey Sojourn 80.
En rulletaske er et oplagt til valg til både ferie og længere rejser, hvor tasken primært skal bruges til at transportere bagagen rundt til og fra f.eks. lufthavn og hotel – nemt og bekvemt. På billedet ses Osprey Sojourn 80.

På hvilke punkter vinder rulletasken – og hvor går den på kompromis?

Først og fremmest kan det siges, at rulletasken går på kompromis med vægten, fordi den afstivede kuffertramme og hjul gør den væsentligt tungere end f.eks. rejserygsækken eller duffelbag’en. Ydermere, er det oftest heller ikke muligt at bære den på ryggen, hvilket gør det besværligt at forcere f.eks. en trappe.

Men – det er heller ikke dét, den er sat i verden til! Rulletasken excellerer ved at være en nem, sikker og pålidelig måde at transportere store, tunge mængder grej og bagage. Udover hjulene, kendetegnes en typisk rulletaske ved:

  • Et simpelt design uden for mange unødvendige dikkedarer
  • Et stort hovedrum, der kan rumme en masse bagage
  • En kraftig og pålidelig konstruktion
  • Slidstærke materialer, der kan holde til stort set hvad som helst gennem mange år

Men, den bør også udmærke sig ved:

  • En stærk kuffertramme, der opbevarer bagagen sikkert
  • Et sæt gode, store hjul, der er slidstærke og kan håndtere ujævnt underlag
  • Behagelige håndtag – både håndtaget, der kan forlænges og ‘rulles med’, og håndtagene i siden, der kan bruges til at bære kufferten over kantsten og trapper

Rulletasken er en praktisk og pålidelig rejsemakker, der især kan gøre de længere ture- og rejse mere komfortable. Det er en god investering, der bør holde i mange år, og kan bruges til mange forskellige slags ture, hvor man forventer at have meget bagage med.

Ligesom det er tilfældet med rejserygsækken, findes der også enkelte hybrider, hvor der er et indbygget bæresystem i rulletasken, som gør det lettere at forcere ujævnheder i underlaget, trapper m.m.. Det praktiske i dette forudsætter, at vægten af bagagen ikke er alt for tung – en 150 liter rullekuffert fuld af klatreudstyr er ikke sjov at bære op ad en trappe på ryggen!

Se alle rulletasker fra Osprey og The North Face i webshoppen


Vi håber, du fik noget ud af at læse denne guide, men hvis du stadig er i tvivl, om du skal investere i vandrerygsæk fremfor en rejserygsæk, en rulletaske eller en duffelbag, som Base Camp Duffel fra The North Face (på billedet), så opfordrer vi dig til at læse vores
Hvis du stadig er i tvivl, om du skal investere i vandrerygsæk fremfor en rejserygsæk, en rulletaske eller en duffelbag, som Base Camp Duffel fra The North Face (på billedet), så opfordrer vi dig til at læse vores ‘Guide til store vandrerygsække’

Overvejer du om det skal være en vandrerygsæk i stedet for en rejsetaske?

Hvis du primært regner med at bruge din rygsæk til friluftsbrug, kan det være en idé at investere i en rendyrket vandrerygsæk i stedet for en rejsetaske. Du mister lidt praktisk funktionalitet i rejsehenseender, men til gengæld får du den optimale bærekomfort på lange vandreture – og hvis vandreture er din primære rejseform, er det bærekomforten du skal vægte højest!

Har du lyst til at læse mere om hvad, du bør være opmærksom før du investerer i en vandrerygsæk, opfordrer vi dig til at læse guiden: “Vælg den rigtige vandrerygsæk”

Læs guiden: Vælg den rigtige vandrerygsæk 

Indholdsoversigt