Vandrestave – det oversete stykke fodtøj!

Når man kigger efter fodtøj til vandreturen, er støtten og aflastningen af foden og anklerne i hårdt terræn en af de vigtigste parametre. Jo hårdere terræn, man går i, og jo tungere oppakning, man har på, jo mere bør man kigge efter en god, kraftig støvle med en stiv sål og god ankelstøtte. At vælge det rigtige fodtøj er en central del af en vellykket vandretur, men fodtøjet stopper ikke nødvendigvis ved fødderne: Et par gode vandrestave aflaster fødder, knæ og ankler helt forrygende meget, og giver både bedre balance og mere dynamisk bevægelse gennem vanskeligt terræn. Vandrestave er på mange måder et overset stykke fodtøj, og kan for rigtig mange være det, der gør vandreturen til en god oplevelse – også for knæ og ankler. I det følgende forsøger vi at vejlede til, hvilke fordele der kan være ved at vælge vandrestave, og hvad de grundlæggende forskelle på forskellige typer vandrestave er.


Hvad er fordelen ved at gå med vandrestave?

Den helt afgørende fordel ved at gå med vandrestave, kan beskrives meget kort: Vandrestave giver bedre balance! At kunne fordele vægten ud på tre eller fire punkter i stedet for de sædvanlige to, fødderne, giver ganske enkelt bedre balance. De fleste kender det, når terrænet bliver så stejlt, at man skal have hænderne til hjælp for at småklatre op ad de vanskelige passager – det, man på norsk kalder ”klyving” og på engelsk ”scrambling”. Her er det noget helt andet at have fire støttepunkter, end blot to. Det samme gør sig gældende i lettere terræn. Fire balancepunkter giver ganske enkelt bedre balance end to. På vandretur, især i vanskeligt terræn eller med oppakning, har det en række meget klare fordele at have bedre balance:

  • For det første bruger man utrolig mange kræfter i fod-, ankel- og knæleddene på at lave små korrigerende bevægelser, når man går i ujævnt terræn, eller med vægt på ryggen. Hver gang kroppen er en lille smule på vej ud af balance, skal der korrigeres, og det foregår fra hoften og nedefter. Derfor oplever mange også at vandreture kan være hårde for især knæ og ankler. Med et par vandrestave vil man have hele overkroppen til hjælp til alle de små korrigerende bevægelser, og det giver en meget mærkbar aflastning af især knæ og ankler over en lang dag.
Stor rygsæk og vandrestave i Cordillera Blanca, Peru. Foto: Anker Bak og Lars Fjendbo Møller.

Stor rygsæk og vandrestave i Cordillera Blanca, Peru. Foto: Anker Bak og Lars Fjendbo Møller.

  • For det andet kan den bedre balance, man får med et par vandrestave, give en mere glidende og dynamisk bevægelse gennem terrænet. Jo færre gange, man skal ”stoppe op og finde balancen”, jo mere ubesværet vil man bevæge sig. Mange kender sikkert følelsen af at ”hoppe fra sten til sten” eller skulle koncentrere sig om den næste fodplacering, fordi den forreste fod kommer til at stå for al balancen, når man løfter den bagerste for at tage næste skridt. Her vil et par vandrestave kunne give den ekstra balance, der gør at man kan bevæge sig glidende og dynamisk, i stedet for den besværede, hakkende balancegang, man ellers kan komme ud i. Det går både hurtigere og sparer kræfter.
  • For det tredje kan et par vandrestave spille sammen med valget af fodtøj. Tendensen på fodtøjsmarkedet har de seneste par år gået imod at man vælger lette allround-vandrestøvler til langt de fleste ture, i stedet for de tungere, kraftigere støvler – f.eks. de klassiske fuldlæderstøvler. Til kortere dagsture er flere og flere også begyndt at vælge helt lette vandresko eller terrænløbesko. Lettere fodtøj giver mere fleksibilitet i fodleddet, og den lavere vægt på fødderne sparer kræfter på en lang dag. Til gengæld får man mindre støtte i lettere, blødere fodtøj end i tungere, stivere støvler. Vælger man det lette fodtøj, kan det især være en god idé med et par vandrestave. Kombinerer man en let sko/støvle med et par lette vandrestave, giver man for alvor sig selv mulighed for at udnytte fordelene ved både det lettere fodtøj og stavene: Man får god bevægelighed i fodleddet og sparer kræfter ved ikke at skulle bære tunge støvler på fødderne, mens vandrestavene giver den ekstra balance, der aflaster fødder, knæ og ankler, og gør at man kan klare sig med lidt mindre støtte. Tilsammen giver det mulighed for at bevæge sig lettere, mere dynamisk, og i sidste ende hurtigere og mindre besværet, gennem terrænet.
Lars Fjendbo Møller med et par lette vandresko og vandrestave, i bjergterræn i Peru. Foto: Anker Bak.

Lars Fjendbo Møller med et par lette vandresko og vandrestave, i bjergterræn i Cordillera Blanca, Peru. Foto: Anker Bak.


Hvad er forskellene på forskellige vandrestave?

Der findes mange forskellige typer vandrestave, og der kan være rigtig mange små detaljeforskelle. I det følgende forsøger vi at opridse nogle af de mest generelle forskelle,  sige lidt om, hvilken betydning de kan have i praksis, og vejlede til hvad man kan overveje, når man vælger vandrestave. Vi vil gennemgå  6 spørgsmål, man med fordel kan stille sig selv, når man skal vælge vandrestave:

  • Er staven justerbar eller ej? Justerbare stave er lidt tungere, men vil give væsentlig mere alsidighed i kuperet terræn
  • Hvor lille kan stave blive? Skal man rejse med staven, kan det være en fordel at den kan foldes sammen, så den f.eks. kan være i rygsækken.
  • Hvilket materiale er staven lavet af? Det er typisk aluminium eller karbon. Karbon er lettere og stivere, men dyrere, mens aluminium vil være mere bøjeligt og dermed mindre tilbøjeligt til at knække.
  • Hvilket materiale er håndtaget lavet af? Håndtaget vil være med til at afgøre hvor behagelig staven er at holde på – især uden handsker i varmt vejr!
  • Hvilken længde vandrestav skal man vælge? Her vil terrænet spille en rolle – vi anbefaler justerbare stave, der kan tilpasses forholdene.
  • Skal man gå med én eller to vandrestave? En er godt – to giver mere støtte og bedre balance.

Læs en uddybende gennemgang af de 6 ovenstående spørgsmål i det følgende:


Er staven justerbar eller ej?

Vandrestave fås typisk som enten justerbare teleskopstave, eller foldbare stave med fast længde. De foldbare stave med fast længde kan laves lettere og fylder mindre end de justerbare, så hvis man er ude efter noget superlet og helt minimalistisk, vil en foldbar, ikke-justerbar stav være et godt bud. Der er dog nogle klare fordele ved en stav, der kan justeres i længden, og for de fleste vil en kraftigere vandrestav med mulighed for at justere længden være det bedste bud. Fordelene ved at kunne justere stavenes længde relaterer til terrænet: Går det stejlt opad, vil det være en fordel at gøre stavene kortere, så man ikke skal løfte armene helt op over hovedet for at bruge stavene. Især med rygsæk på vil disse høje armløft blive anstrengende i længden, og det giver også en dårligere balanceposition, at skulle løfte armene højt, hver gang man tager et skridt. Så kortere stave på stejle stigninger er en fordel. Omvendt kan det være rart at kunne forlænge stavene, hvis det går stejlt nedad, så man ikke skal gå og læne sig fremover for at få fat med stavene. Endelig kan det være rart at kunne gå med forskellig længde stave, hvis man går på tværs af en skråning. En kortere stav ind mod bakken og en længere stav på ydersiden, vil give bedre balance og en mere naturlig balanceposition, end hvis man skal gå med den inderste arm højt og den yderste arm lavt, for at have kontakt med underlaget, på de lange passager, hvor man går på tværs af en skråning.

Et par justerbare teleskopstave på vej op ad Mount Toubkal, Marokko. Foto: Frank Wiwe.

Et par justerbare teleskopstave med GoPro-kamera påmonteret,  på vej op ad Mount Toubkal, Marokko. Foto: Frank Wiwe.

Justerbare stave kommer i forskellige varianter. De billigste har et lidt mere gammeldags spændesystem, hvor man drejer staven fast i den ønskede længde. Denne løsning fungerer udmærket, men er lidt bøvlet at betjene, og kan have tendens til at løsne sig mens man går.  De lidt dyrere stave har et ”klik-system”, hvor man åbner og lukker et klik-spænde, for at justere staven. Dette system løsner ikke sig selv, og sætter sig heller ikke fast, og er i det hele taget noget lettere at betjene og noget mere pålideligt. Hos Komperdell, som er Friluftslands primære mærke inden for vandrestave, hedder dette system ”Power Lock”.

Hvor lille kan vandrestaven blive?

Det kan en gang imellem være en fordel, at staven kan blive lille nok til at kunne pakkes ned i en kuffert eller en dagtursrygsæk. Nogle vandrestave er lavet i mangeleddet konstruktion, der gør at de kan pakkes sammen og fylde mindre end de ”almindelige” teleskopstave. Man skal dog være opmærksom på at stavene bliver lidt svagere omkring samleleddene, så den mindre pakkelængde følges ofte med en lidt svagere konstruktion. Skal man rejse med vandrestaven i en kuffert, er det under alle omstændigheder en god idé at sikre sig at den kan være i kufferten. På dagsture kan stavene oftest spændes uden på rygsækken, hvis man ikke bruger dem, så her betyder det lidt mindre, om de kan blive helt korte eller ej.

Hvilket materiale er vandrestaven lavet af? Aluminium eller karbon?

De fleste vandrestave laves i enten aluminium eller karbon. Tilsvarende stave har samme brugsområde, uanset om de er lavet af aluminium eller karbon, men der er nogle forskelle, der er værd at bemærke. Karbon er først og fremmest lettere og stivere end aluminium. En karbonstav vil typisk være let og give meget direkte respons fra underlaget, hvilket er en god ting på en vandretur. Karbonstavenes ulemper er, at de er dyrere og knækker lettere end aluminiumsstave. Karbon er egentlig ekstremt stærkt, men fordi det er så stift, vil det under nogle særlige typer belastninger knække, hvor aluminium er mere fleksibelt og vil kunne bøje i stedet. Det er især hvis man får vredet eller knækket en karbonstav henover en kant, at man risikerer at knække staven – f.eks. hvis staven har sat sig fast mellem to store sten, og man får vredet hårdt i den, eller på anden måde belastet den henover en kant. Både karbonstave og aluminiumsstave kan knække, hvis man er uheldig, og de helt tynde stave knækker selvfølgelig lettere end de kraftigere, men aluminium vil på grund af den større bøjelighed kunne klare lidt flere uheldige belastninger uden at knække. Til gengæld kan de blive lidt skæve i det. Aluminumsstave er typisk også billigere end karbonstave.

Hvilket materiale er håndtaget lavet af?

Håndtaget er en mindre essentiel, men ikke desto mindre relevant detalje. På de billigste stave er håndtaget af plastic. Det bliver glat og vådt, hvis man sveder om hænderne, og giver ikke nogen form for stødabsorbering. Med mindre man går med handsker, kan det absolut anbefales at betale lidt mere for at få et bedre håndtag. Det næste skridt er et håndtag i kork. Det er mere behageligt at holde på med varme hænder, giver lidt bedre stødabsorbering, og isolerer også godt mod kulde, hvis man går tur i koldt vejr. De dyrere stave har ofte et håndtag i et skummateriale, der giver god stødabsorbering og er behageligt at holde på i alle forhold.  Materialet på håndtaget vil ofte følge resten af staven, så køber man en vandrestav i en fornuftig kvalitet, får man også ofte et godt materiale på håndtaget.

Hvilken længde vandrestav skal man vælge?

For de fleste og i det meste terræn, vil det være mest behageligt at gå med en vandrestav i en længde, så albuen er i en vinkel på ca. 90 grader, når man står almindeligt og holder på staven. Er staven justerbar skal der gerne være mulighed for at justere den både lidt op og lidt ned fra denne position. For en person på 160-180 cm vil det svare til at staven er ca. 110-120 cm lang. De fleste vil gå med stave et sted mellem 105 og 130cm langt det meste af tiden.

Anders B. Knudsen i Nepal med et par vandrestave i passende længde. Foto: Christina Hjortdam.

Anders Brun Knudsen i Nepal med et par vandrestave i passende længde. Foto: Christina Brun Knudsen.

Skal man vælge en eller to vandrestave?

Meget kort kan man sige at én vandrestav er godt og to er bedre! Med to vandrestave får man især mulighed for at bevæge sig let og dynamisk gennem terrænet, mens én vandrestav selvfølgelig giver lidt mere støtte og balance end slet ingen. Har man kun tænkt sig at bruge vandrestaven en lille smule, kan man spare lidt penge og vægt, ved bare at købe en enkelt, og tage den frem når man skal bruge den, men det kan varmt anbefales at gå med to stave hele tiden, og især hvis terrænet bliver bare en lille smule udfordrende. Anbefalingen herfra er helt klart at én vandrestav er godt, men to er langt bedre! Man får først det maksimale ud af vandrestave, når man går med en i hver hånd.


Se alle vandrestave i webshoppen

Læs også: FODTØJSTEMA #1: Hvordan skal vandrefodtøj sidde på foden?

Læs også: FODTØJSTEMA #2: Vandresandal, -sko eller -støvle?

Læs også: FODTØJSTEMA #4: Vandresokker - hvad skal man vælge?