Vandtæt beklædning: Hardshell

Hvad er en hardshell?

Begrebet ”hardshell” eller dækker over alle typer vind- og vandtæt beklædning. Hardshell-kategorien strækker sig altså fra regnjakker og -bukser til 4-900 kr og hele vejen op til de dyreste skaljakker eller -bukser til over 6000 kr. Der findes hardshells i stort set alle former, farver og kvaliteter.

I det følgende vil vi forsøge at give et overblik over nogle af de forskellige typer hardshell-konstruktioner, vi sælger i Friluftsland.

Opbygningen

Til trods for den store forskel i udseende, brugsområder og pris, er der et enkelt træk, der er fælles for alle hardshells: Den helt grundlæggende konstruktion.

En hardshell består af minimum to, og ofte tre, ting: Et ydermateriale, et vandtæt lag og evt. et tredje lag.

  • Ydermaterialet (typisk i nylon eller polyester) er ikke i sig selv vandtæt. Dets funktion er at tage imod det slid, der kommer på jakken eller bukserne udefra. Desuden er ydermaterialet oftest imprægneret, for at forhindre at det suger vand. Imprægneringen har ikke noget at gøre med vandtætheden, men er derimod vigtigt for åndbarheden og komforten. Hvis ydermaterialet bliver gennemblødt, bliver beklædningen tungere, og vil ånde dårligere, da det gennemblødte lag vil forhindre varmen og fugten fra kroppen i at passere – uanset membranen! Det er også derfor man genimprægnerer skalbeklædning, når det suger vand for hurtigt: for at bevare åndbarheden og komforten.
    Læs mere om vask og imprægnering af skalbeklædning her
  • Det vandtætte lag – membranen – som sidder på bagsiden af ydermaterialet, gør beklædningen vandtæt. Når man snakker vandtæthed og åndbarhed på hardhells, er det således helt afgørende hvilket vandtæt lag – hvilken membran – der er i.
  • Det tredje lag beskytter membranen mod slid indefra. Helt billig vandtæt beklædning har ikke altid noget tredje lag, og derfor er slidstyrken også meget lav. Det tredje lag kan laves på flere forskellige måder, og det har især stor betydning for slidstyrke og vægt på beklædningen.
Pakket godt ind Foto: Adrian Munch Larsen

Pakket godt ind Foto: Adrian Munch Larsen

1: Ydermaterialet

Ydermaterialet er den første ting, der adskiller hardshells. Her er det meget simpelt: Ydermaterialet afgør slidstyrken på ydersiden af jakken eller bukserne og følger typisk det tiltænkte brugsområde.

De billigste regnjakker og -bukser har ofte ydermaterialer i polyester. Det er ikke altid specielt slidstærkt, men disse jakker er også typisk tænkt til hverdagsbrug.

Meget lette hardshells har typisk ydermaterialer i lette nylonmaterialer. Disse er meget slidstærke i forhold til hvor papirstynde, de er, men denne type jakker og bukser er primært lavet til at have liggende i tasken til brug i nødstilfælde til f.eks. adventure-race eller alpinklatring. De vil ikke holde til regelmæssig brug under mange forskellige forhold.

Endelig er der de kraftige hardshells. Disse er lavet med kraftige ydermaterialer i nylon, og er typisk lavet til bjergsport, f.eks. skiløb eller bjergbestigning. De er tungere end de letteste hardshells, men behøver ikke være specielt tunge. Arc’teryx Alpha SV, som er den kraftigste jakke i Arc’teryx’ kollektion, og en af de mest slidstærke skaljakker, vejer f.eks. stadig kun omkring 500 g.

2: Det vandtætte lag - membranen

Vandtætte membraner kan laves på mange forskellige måder, men grundlæggende er ideen følgende: Membranen er fuld af mikroskopisk små huller. Disse huller er mange gange mindre end en vanddråbe, hvorfor vand ikke kan trænge igennem, men mange gange større end et vandmolekyle i dampform, hvorfor sved i dampform kan passere.

Membraner laves på to måder: Enten laves de som en coating, der ”males” på bagsiden af ydermaterialet. Denne løsning giver lette, billige jakker, men det går lidt ud over åndbarheden og slidstyrken på det vandtætte lag. Eksempler på coatinger er DryVent fra The North Face, Precip fra Marmot og Helly Tech fra Helly Hansen (og en række andre fra andre producenter). Membranen kan også være et stykke mikrofilm, der lamineres fast til bagsiden af ydermaterialet. Det sidste er de ”egentlige” membraner. Fordelen ved en lamineret membran er, at åndbarheden og slidstyrken på det vandtætte lag er højere end ved coatinger. Til gengæld er det dyrere at fremstille. Eksempler på mikrofilm-membraner er Eco Shell fra Fjällräven MemBrain fra Marmot, eVent og GORE-TEX.

De fleste membraner og coatinger er lavet i polyurethan (PU). PU-membraner fungerer godt og er relativt billige at producere. De har dog én svaghed: Membranen vil blive mindre vandtæt over tid. PU bliver nedbrudt af en række biologiske materialer – f.eks. fedtstof og talg fra gammel sved – og UV-stråling. Det er derfor en god ide at vaske sin hardshell jævnligt, for at få den til at holde længst muligt. Eksempler på PU-membraner og coatinger er HyVent og HyVent Alpha fra The North Face, Helly Tech fra Helly Hansen samt Precip og MemBrain fra Marmot.

GORE-TEX er lavet i ekspanderet polytetrafluorethylen (ePTFE). Modsat alle andre typer membraner på markedet, bliver GORE-TEX ikke nedbrudt af UV-stråling og biologiske materialer. Derfor har GORE-TEX-produkter også en helt anden garanti end andre produkter (du kan læse mere om GORE-TEX her). Der findes også andre vandtætte membraner i ePTFE (f.eks. eVent), men ingen af dem har den samme slidstyrke og levetid (på selve membranen) som GORE-TEX.

Endelig er der de seneste år dukket en del polyester-membraner op, f.eks. Fjällrävens Eco Shell. Polyestermembraner ånder ved at fugten absorberes af membranens inderside og bevæger sig gennem mebranen gennem en en-vejs-fugttransport. En fordel ved polyestermembraner er at de er mere bæredygtige, da polyester kan genanvendes. desuden har polyestermembraner typisk ganske lang levetid.

3: Det tredje lag

På helt billige regnjakker og –bukser er der sjældent noget tredje lag. Her er det vandtætte lag ubeskyttet, og blive hurtigt slidt i stykker. De fleste skaljakker har en eller form for beskyttende lag på indersiden af membranen. Her er der tre typiske konstruktioner:

En løsning er at lægge en tynd coating eller et print på membranen for at tage det værste slid. Det giver lette jakker, og er ikke specielt dyrt, men heller ikke særlig slidstærkt. Eksempler på beklædning med en coating eller et print som tredje lag er den GORE-TEX-konstruktion, der hedder ”Paclite” (læs mere om forskellige typer GORE-TEX her), Precip-regntøjet fra Marmot og visse DryVent-konstruktioner fra The North Face.

En anden løsning er at sy et løsthængende nylon- eller polyesterfor eller et mesh-materiale ind i jakken eller bukserne. Det giver god komfort, men vægten bliver lidt højere, og slidstyrken er heller ikke helt i top. Resolve-regntøjet fra The North Face og Seven J-regnsættet fra Helly Hansen er eksempler på denne konstruktion.

Den sidste løsning er at laminere et nylonmateriale på indersiden af membranen. Dette er den egentlige 3-lagskonstruktion, og giver meget let og meget slidstærk beklædning, der ånder godt og er komfortabelt at have på. Det er imidlertid også den dyreste løsning. GORE-TEX Pro-beklædning er et eksempel på denne løsning, og er de mest alsidige hardshells – med både høj slidstyrke, fuldstændig vandtæthed, god åndbarhed og lav vægt.

Udluftning i jakken Foto: Adrian Munch Larsen

Udluftning i jakken Foto: Adrian Munch Larsen

Vandtætte lynlåse?

Mange hardshells er udstyret med det, der almindeligvis kaldes "vandtætte lynlåse" på dansk. Det skal understreges, at lynlåsene ikke er decideret vandtætte, men blot kraftigt vandafvisende. På engelsk bruger man både ordene "waterproof" og "watertight", hvor "waterproof" bruges om det, der rent faktisk er helt vandtæt (metervaren og syningerne), mens "watertight" bruges om de "meget kraftigt vandafvisende" lynlåse, der dog ikke er helt tætte. En "vandtæt lynlås" kan forventes at være lige så "vandtæt" som en almindelig lynlås der er beskyttet af en dobbelt velcroklap i vandtæt materiale. I praksis vil de vandtætte lynlåse kunne tåle rigtig meget vand, men for en sikkerheds skyld bør man ikke opbevare elektronik eller andre sarte genstande i lommer med "vandtætte lynlåse", hvis man vil være helt sikker på at de ikke bliver våde.

Vandtæt Lynlås Foto: Adrian Munch Larsen

Vandtæt lynlås Foto: Adrian Munch Larsen

 

Hvad skal man vælge?

Uanset hvad, er det vigtigt at man overvejer sit behov når man køber skalbekædning. Vil man f.eks. købe én jakke til det hele (regnjakke, hverdagsjakke, skijakke, vandrejakke), må den gerne være både være let, slidstærk, åndbar og pæn, og så vil en dyr GORE-TEX Pro-jakke hurtigt være alle pengene værd. Har man imidlertid kun brug for en regnjakke til herhjemme, som man har med i tasken og hiver frem når det regner, er det ofte nok at den er rimelig let og helt vandtæt, og så vil f.eks. en Precip-jakke fra Marmot kunne opfylde behovet. Der findes enormt mange forskellige skaljakker, og det er en god idé at gøre sig nogle overvejelser om hvornår og hvordan man vil bruge jakken. Det vil især være parametrene vægt, slidstyrke/levetid og pris, der for alvor vil kunne mærkes, og det er ofte de tre vigtigste faktorer at overveje.