W.L. Gore & Associates, som er firmaet bag GORE-TEX, har i mange år haft siddet ganske tungt på markedet for vandtæt/åndbar beklædning. Næsten alle de større mærker bruger GORE-TEX-metervarer i deres dyreste skaljakker. GORE-TEX producerer en række forskellige materialer og materialetyper, med forskellige fordele og ulemper, og forskellige brugsområder i tankerne.  Det nyeste medlem af familien hedder GORE-TEX C-Knit. GORE-TEX C-knit er baseret på den seneste inkarnation af den ”almindelige” GORE-TEX membran, men skiller sig ud ved at have et nyt bagsidemateriale, et såkaldt “circle knit”. Backer-materialet er et meget let, blødt og elastisk, og også ganske stærkt, nylonmateriale, der mest af alt minder om det, man kender fra nylonstrømper og nylonstrømpebukser.  I det følgende gennemgår vi GORE-TEX C-Knit, og sammenligner det med nogle af de andre materialer fra GORE-TEX.

Den nye GORE-TEX C-Knit-konstruktion. Det revolutionerende er det meget tynde, strækbare og bløde, men stadig stærke backermateriale.
GORE-TEX C-Knit-konstruktionen. Det revolutionerende er det meget tynde, strækbare og bløde, men stadig stærke backermateriale. Foto: GORE-TEX.

Backer-materialets betydning for en trelags-jakke

Backer-materialet har en del at skulle have sagt i forhold til både åndbarhed og slidstyrke på metervaren. Indersiden af materialet tager imod en del mekanisk slid, f.eks. når man har en tung rygsæk på, der belaster området omkring skulderremmene og hoftebæltet, og materialet på indersiden af jakken er også det første lag, fugten skal passere, når jakken skal “ånde”.

Når GORE-TEX Pro f.eks. er den mest slidstærke GORE-TEX-konstruktion, er en af de primære grunde, at backer-materialet er et meget slidstærkt nylonmateriale. Det solide backer-materiale er også med til at gøre GORE-TEX Pro lidt stivere og tungere. Når GORE-TEX Active er lettere og mere åndbart, er en vigtig grund, at backer-materialet er helt tyndt, og desuden integreret i membranen, hvilket sparer noget lim i laminerings-fasen, og øger åndbarheden. Men netop fordi backer-materialet i GORE-TEX Active er helt tyndt og integreret i membranen, beskytter det også membranen dårligere mod mekanisk slid, end det kraftige materiale på indersiden af Pro-modellerne. På samme måde med en række andre GORE-TEX-konstruktioner, hvor backer-materialet kan være med til at gøre metervaren enten tungere, lettere, varmere, dyrere, billigere eller mere behagelig.

Læs mere om de forskellige GORE-TEX-konstruktioner i udstyrsguiden

Hvad kan GORE-TEX C-Knit bruges til?

GORE-TEX C-Knit placerer sig mere eller mindre midt imellem GORE-TEX Pro og GORE-TEX Active, om end det nok er tættere på Pro: C-Knit er en trelagskonstruktion, ligesom Pro, men med den ”almindelige” GORE-TEX membran og et mindre kraftigt backer-materiale end Pro. Så C-knit er lidt mindre slidstærk og åndbart end Pro, men lettere, blødere, billigere og stadig med høj slidstyrke og høj åndbarhed. Active er stadig mere åndbart end både Pro og C-Knit, men er betydelig mindre slidstærkt. Så hvor GORE-TEX Pro stadig vil være et oplagt valg for folk, der virkelig er hårde ved deres skaljakke, eller lægger mange lange dage i den – f.eks. bjergguider, klatrere og folk der tager på længere ekspeditioner – og GORE-TEX Active vil være oplagt til dem, der bruger jakken ved høj intensitet, men ikke slider den så hårdt – f.eks. adventure-racere og ultraløbere – vil den nye C-knit-konstruktion være et oplagt valg for alle dem, der bruger deres skaljakke til hverdag, til vandre- og trekkingture, til skiture osv. Kort sagt: til alle de udendørsaktiviteter, hvor man ikke bærer 20-30 kg på ryggen dag ud og dag ind, eller jævnligt udsætter jakken for klipper, klatreseler, isøkser, reb og andre ubehageligheder, men stadig bruger den hårdt og har brug for en slidstærk 3-lagsjakke.

En solid skaljakke kan være et godt valg til f.eks. isklatring. Her er det Mathias Pape i en GORE-TEX Pro-jakke i Rjukan, Norge. Foto: Emil Meade.
En solid skaljakke er et godt valg til f.eks. isklatring. Her er det Mathias Pape i en GORE-TEX Pro-jakke fra Arc’teryx i Rjukan, Norge. Foto: Emil Meade.

Som det ofte er tilfældet med outdoor-udstyr, er der ikke tale om, at det ene produkt er bedre end det andet, men snarere at de forskellige produkter har forskellige styrker og svagheder. Og GORE-TEX C-knit hører til et af de mest alsidige: Det er rigeligt slidstærkt til langt de fleste aktiviteter, også vandre- og skiture, men samtidig markant blødere og mere behageligt at have på end de fleste andre GORE-TEX-materialer, så det er et oplagt valg for rigtig mange.

Vi har to jakker med GORE-TEX C-Knit i sortimentet til: Zeta LT og Zeta AR fra Arc’teryx – begge modeller til både damer og herrer:

Arc
Arc’teryx Zeta LT med GORE-TEX C-Knit. Her i herremodellen. Foto: Arc’teryx.

Zeta LT er, som navnet angiver, letvægtsudgaven (LT hos Arc’teryx står for ”Light” ). Den er lavet i et rimeligt kraftigt og slidstærkt, men stadig let, 40 denier nylonmateriale (denier er et mål for hvor kraftige tråde, metervaren er vævet af – jo højere tal, jo kraftigere tråd), og har to lommer og en inderlomme, samt de nødvendige indsnøringsmuligheder, men ellers ingen yderligere dikkedarer. Vægten er derfor holdt nede på imponerende 300g for en damemodel i størrelse medium og 335g for herremodellen, ligeledes i størrelse medium.

Arc
Arc’teryx Zeta AR med GORE-TEX C-Knit. Her i dameudgaven. Foto: Arc’teryx.

Zeta AR (AR står for ”Allround”) er i et kraftigere 70 denier nylon og er lidt længere i snittet. Zeta AR har ligesom Zeta LT to lommer og en inderlomme, og desuden ventilationsåbninger under armene og indsnøring i taljen. Vægten er stadig holdt nede på 390g for en damemodel i størrelse medium, og 425g for den tilsvarende herremodel.

Se jakkerne med GORE-TEX C-Knit i webshoppen

Se alle GORE-TEX-jakker til kvinder

Se alle GORE-TEX-jakker til mænd