GORE-TEX, Eco-Shell, FUTURELIGHT, DryVent, H2No, High & Dry, HellyTech, Precip, MemBrain, eVent, Neoshell, Proof, Dri3, Dermizax… Antallet af materialer, der lover fuldstændig vandtæthed og forrygende åndbarhed, er næsten lige så stort som antallet af regnvejrsdage på et kalenderår herhjemme. I det følgende forsøger vi at give en nogenlunde neutral oversigt over forskellige typer membraner på markedet, og forhåbentlig give et overblik over mylderet af vandtætte/åndbare mirakelmaterialer!

Opbygningen af vandtæt beklædning

Indledningsvis kan vi hurtigt opridse de vandtætte/åndbare materialers ”anatomi”. En vandtæt/åndbar metervare består af enten to eller tre lag.

  • Ydermaterialet er typisk i nylon eller polyester og er ikke i sig selv vandtæt. Ydermaterialets funktion er at tage imod det slid, der kommer på tøjet udefra. Det kan f.eks. være fra klipper, grene og hvad man ellers kommer i nærkontakt med, når man færdes udendørs.
  • På bagsiden af ydermaterialet sidder det vandtætte lag. Det er enten en tynd membran i mikrofilm, der er lamineret på bagsiden af ydermaterialet, eller en tynd “coating”, der er påført direkte på bagsiden af ydermaterialet. Ydermaterialet og det vandtætte lag udgør altså ét materiale. Det er det vandtætte lag, der er den vigtigste komponent, når man snakker vandtæthed og åndbarhed.
  • Endelig er der typisk endnu et lag på indersiden af det vandtætte lag, der skal beskytte det mod slid indefra. Det kan enten være et tredje lag, der er lamineret sammen med de to andre, en tynd, beskyttende coating, der er lagt på, eller et løsthængende for i nylon eller polyester. Indermaterialet spiller også en rolle i forhold til åndbarhed, men det vil primært have betydning for slidstyrken indefra.

Læs mere om opbygningen af vandtætte jakker (hardshells) i udstyrsguiden

Den primære faktor i forhold til vandtæthed og åndbarhed er som sagt det vandtætte lag (det midterste lag), og det er også det, vi vil fokusere på. For at holde det nogenlunde overskueligt, kan vi opdele de vandtætte/åndbare membraner i tre typer, baseret på deres kemiske sammensætning:

PU, ePTFE og polyester

Den første type membraner er der dem, der er baseret på polyurethan (PU). Det er langt den mest almindelig type vandtætte/åndbare membraner, og det er også ofte PU-coatinger, der bruges til at gøre f.eks. telte vandtætte. PU-membraner laves groft sagt på to måder: Enten er membrane en PU-film, der lamineres på bagsiden af ydermaterialet. Det giver den bedste åndbarhed, og er også den mest holdbare type PU-membran. PU-materialet kan også ”coates” (dvs. ”males” eller ”pensles”) direkte på bagsiden af ydermaterialet. Det er billigere, men man har lidt dårligere kontrol over processen, så PU-laget bliver tykkere og lidt mere ujævnt end en egentlig PU-film, og man mister typisk noget åndbarhed på den konto. De fleste af de større producenters egne vandtætte membraner er enten en PU-film eller en PU-coating. Det gælder f.eks. The North Faces DryVent, Patagonias H2No, Fjällrävens Hydratic, Marmots Precip, Marmots Membrain, Helly Hansens Helly Tech, Haglöfs Proof, Norrønas Dri3, for at nævne et par af de mest udbredte.

PU-membraner fungerer ganske glimrende, og man kan lave alt fra meget billige vandtættet lag til meget avancerede og åndbare lag. PU-membraner har dog én fælles svaghed: PU vil ændre sig over tid, og vil lige så langsomt blive nedbrudt af ting som UV-stråling, fedstoffer fra huden, samt andet skidt og snavs, der sætter sig i tøjet. Det betyder ikke at en jakke med PU-membran vil gå hurtigt i stykker, men det betyder at selve membranen på et tidspunkt vil være udtjent, også selvom resten af jakken måske ikke er det. En 5-10 år gammel jakke med PU-membran vil være markant mindre vandtæt end da den var ny (ligesom det ofte er tilfældet med et 5-10 år gammelt telt med PU-coating). Det er derfor vigtigt at man får vasket sit skaltøj jævnligt, for at forlænge levetiden og optimere tøjets performance!

Let skaljakke fra The North Face med HyVent. Fuse Originator. Foto: The North Face.
Let skaljakke fra The North Face med 2,5-lags DryyVent.Foto: The North Face.

Den anden type membran er baseret på en variant af et materiale med det mundrette navn polytetrafluorethylen, eller PTFE. PTFE er bedst kendt under varemærkenavnet Teflon, der blev lanceret af firmaet DuPont i 1945. Membraner, der bruger PTFE, bruger det oftest i variantionen ekspanderet polytetrafluorethylen – ePTFE. Historien bag ePTFE er historien om GORE-TEX: Bob Gore – søn af Bill Gore, der er stifteren af W.L. Gore and Associates, og tidligere medarbejder hos førnævnte DuPont – eksperimenterede tilbage i 1969 med at strække det PTFE-materiale, hans fars firma på det tidspunkt producerede. Den papirtynde, bløde og vandtætte membran, der kom ud af disse eksperimenter, blev til den første GORE-TEX-membran.

GORE-TEX er helt suverænt den mest udbredte type ePTFE-membran, men der findes også andre membraner, der er lavet af ePTFE. Tidligere var den mest kendte eVent, der i dag sælges i en række variationer til  firmaer, der kan bruge det under eget navn. F.eks. har Mountain Hardwear solgt en variation over eVent-membranen under navnet Dry.Q.

ePTFE-membraner har en anden levetid end PU-membraner. PTFE er meget kemisk stabilt og bliver ikke nedbrudt af UV-stråling og fedtstoffer i samme grad som PU-membranerne gør. De fleste ePTFE-membraner har desuden et beskyttende lag eller en beskyttende behandling i membranen, der yderligere beskytter mod fedtstoffer, snavs og skidt. Levetiden på ePTFE-membraner vil derfor være længere, og en ePTFE-membran bør ikke ændre egenskaber i løbet af sin levetid. Det er derfor GORE-TEX kan tilbyde en meget imponerende garanti på vandtætheden af deres jakker og bukser. Så længe jakken eller bukserne ikke er slidt op eller ødelagt, bør membranen ikke være beskadiget, og så vil jakken/bukserne være vandtætte.

Kraftig 3-lags GORE-TEX Pro-skaljakke fra Arc
Kraftig 3-lags GORE-TEX Pro-skaljakke fra Arc’teryx. Foto: Arc’teryx.

Selvom membranen ikke bliver påvirket, er det stadig vigtigt, at man vasker og plejer ePTFE-beklædning, hvis man vil have det til at fungere optimalt længst muligt. Fedt og snavs vil tilstoppe membranen, og vil forringe åndbarheden markant. Desuden kan fedtstofferne fra kroppen med tiden opløse den tape, der er sat på syningerne for at gøre dem vandtætte, hvis tøjet aldrig vaskes.

Den tredje membrantype, der begynder at blive mere og mere udbredt, er polyestermembraner. Polyestermembraner giver nogle store bæredygtighedsfordele fordi det kan genanvendes. Man kan fremstille alle tre lag i en skaljakke (yderside, vandtæt lag og inderside) i 100 % polyester, og det gør at hele metervaren kan genanvendes. I takt med at bæredygtig produktion bliver en større og større prioritet hos mange af de store producenter, og genanvendte og genanvendelige materialer bliver mere og mere udbredte, er det sandsynligt at polyester-membraner vil blive mere udbredte. Polyestermembraner er mindre sårbare over for snavs, fedt og UV-stråling en PU-membraner, men vil ikke have helt samme imponerende levetid som f.eks. GORE-TEX.

Læs mere om vask og imprægnering af GORE-TEX og andre vandtætte/åndbare materialer

Åndbarhed og komfort

Det er helt afgørende for komforten af vandtæt beklædning, at man kan komme af med noget af den varme, fugtige luft, kroppen afgiver. Vandtæt beklædnings fornemste opgave er selvfølgelig at holde vand ude, men hvis man er aktiv og får pulsen op, er det næsten lige så vigtigt at man kan komme af med varmen, så man ikke bliver gennemblødt af sved. derfor taler man ofte om “åndbarhed” som mål for hvor komfortabel vandtæt beklædning er at have på.

“Breathability” – åndbarhed

Traditionelt har man talt om breathability – åndbarhed – når man beskriver vandtæt beklædnings evne til at transportere overskydende fugt og varme væk fra kroppen. Når man taler om åndbarhed, er det typisk materialets evne til at transportere fugt, der henvises til. Vandtætte åndbare materialer fungerer typisk på en af to måder, eller en kombination af de to:

Langt de fleste vandtætte/åndbare membraner (f.eks. GORE-TEX, DryVent, Eco Shell, Neoshell, eVent osv…) har mikroskopiske porer, der er for små til at vandmolekyler i fast form (vand) kan trænge igennem udefra. Til gengæld er de store nok til at vandmolekyler i luftform (vanddamp) kan trænge ud indefra. Når man sveder vil den fugtige luft kroppen afgiver altså kunne trænge ud gennem porerne. Disse typer kaldes ofte “mikroporøse membraner”.

Andre membraner (f.eks. Fjällrävens Eco-Shell, Dermizax og Houdinis Atmos) har ingen porer. Til gengæld er materialesammensætningen (på molekylært plan) lavet således, at indersiden af membranen vil tiltrække fugt og trække det gennem materialet ud til ydersiden. Den fugtige luft, kroppen afgiver, vil altså blive opfanget af indersiden af tøjet og ledt ud til ydersiden ved hjælp af en slags mekanisk en-vejs-fugttransport gennem membranen. Disse membraner kaldes “hydrofile” eller “monolitiske” membraner. Mange af polyestermembranerne er af denne type.

Mange membraner (GORE-TEX m.fl.) gør i virkeligheden brug af en kombination af begge teknologier, således at membranen både har porer, men også en materialesammensætning, der vil trække fugt fra indersiden ud til ydersiden.

GORE-TEX konstruktionsmetoder
Klassisk illustration af en vandtæt/åndbar 3-lags-konstruktion. Det slidstærke, men ikke vandtætte, nylonmateriale yderst, membranen lamineret på bagsiden og endelig et beskyttende lag lamineret på indersiden af membranen. Her fra GORE-TEX’ markedsføring.

Ulempen ved den vandtætte/åndbare teknologi, og ved begrebet ”åndbarhed” i vandtæt beklædning i det hele taget, er at der skal opbygges et vist niveau af fugt inden materialet overhovedet begynder at ”ånde”. Man vil altså så småt nå at føle at man ”koger” inden åndbarheden for alvor virker. Når membranen er afhængig af et vist fugtniveau, for at kunne ånde, kommer man hurtigt tæt på membranens ”maks-kapacitet” i forhold til åndbarhed. Fordi fugtniveauet skal op før membranen “ånder”, er ikke ret langt fra det aktivitetsniveau hvor membranen begynder at ånde til det aktivitetsniveau, hvor den ikke kan følge med længere. Når membranen ikke længere kan følge med, vil en del af fugten nå at kondensere og blive til vand på indersiden af tøjet. Det er derfor vandtæt/åndbar beklædning sjældent er velegnet til højintense aktiviteter som løb, mountainbike, langrend osv.

“Air permeability” – luftgennemtrængbarhed

Et andet vigtigt aspekt, der ikke bliver nævnt særlig ofte, men som har en masse at skulle sige er air permeability – luftgennemtrængbarhed. Mange vandtætte/åndbare materialer er 100 % vindtætte. De er så tætte, at der slet ikke passerer luft igennem materialet. Det er derfor man kun kan slippe af med varmen når den er blevet tilpas fugtig – den varme luft kan simpelthen heller ikke slippe ud som andet end fugt. Nogle materialer (f.eks. eVent, Polartec Neoshell og GORE-TEX Pro) tillader dog en lille smule luft at passere igennem materialet. Der er ikke tale om at man kan mærke vind igennem materialet – vinden vil have lettere ved at bøje af og passere udenom end at trænge igennem materialet, og vinden tager den letteste vej! Der vil dog alligevel passere lidt luft gennem materialet, og det har betydning for muligheden for at komme af med varmen. I forhold til brugeroplevelsen vil “air permeability” være en langt større faktor end den “breathability”, der snakkes så meget om.

Som visualisering af forskellen på “breathability” og “air permeability”, kan man forstille sig en håndvask. I første omgang en håndvask, der er lukket med en prop i bunden. Når man tænder for hanen vil vandstanden stige, fordi håndvasken er lukket. På et tidspunkt, vil vandet nå helt op til det ekstra afløb, der er placeret lidt under kanten, for at forhindre at vandet løber over. ”Breathability” er i denne illustration det ekstra afløb: Beklædningens “åndbarhed” forhindrer, at man bliver våd af sved på samme måde som det øverste afløb forhindrer vasken i at løbe over. Funktionen træder først i kræft når vasken er relativt tæt på at løbe over, og hvis vandet løber hurtigt nok, kan det ikke lede det væk hurtigt nok. Åndbarheden virker også først når man har opbygget et vist fugtniveau, og derfra skal der ikke meget bevægelse til, før man sveder så meget at fugten når at kondensere og man bliver våd.

Overfor dette scenarie, kan man forestille sig en håndvask, der ikke er lukket i bunden. Hullet i bunden er ganske vist meget småt, men lige så snart man hælder vand i, vil noget af det løbe ud igen. “Air permeability” svarer til dette lille hul i bunden, der lukker vand ud så snart man begynder at hælde. Det lille hul gør, at der vil gå meget længere tid før man vil nå op til ekstra-afløbet højere oppe i vasken, svarende til at man ikke lige så hurtigt vil føle at man ”koger”, og få brug for ”åndbarheden”. Derfor vil der selvfølgelig også gå længere tid før håndvasken løber over, svarende til at der vil gå længere tid før man bliver gennemblødt af sved.

Amerikanske prolitegear.com har for (efterhånden en del) år siden lavet to udmærkede videoer, der illustrerer fænomenet air permeability i et par forskellige membraner. Det skal bemærkes at det er en pumpe, der presser luft igennem materialerne, og selvfølgelig ikke en illustration af hvor meget vind, der kan passere igennem –  alle materialerne i testen regnes for vindtætte! Den første video sammenlignes en ældre udgave af GORE-TEX Pro, GORE-TEX Active, eVent og Polartec Neoshell. I den anden sammenlignes den på det tidspunkt nyeste og en ældre variant af GORE-TEX Pro.

Air permeability er grunden til at f.eks. Polartec Neoshell regnedes for den mest ”åndbare” membran på markedet, da den blev præsenteret – det er simpelthen den membran, der tillader mest luft at passere igennem, og derfor er det også den, hvor man hurtigst kommer af med varmen. På samme måde havde eVent i gamle dage ry for at være mere åndbar, men også koldere end GORE-TEX, fordi eVent-membranen på det tidspunkt havde en langt højere air permeability end GORE-TEX-membranen. I dag er det The North Faces FUTURELIGHT-membran der fører an mht. åndbarhed, fordi den baserer sig på air permeability.  Når en mere åndbar eller mere luftgennemtrængelig membran kan føles lidt koldere i koldt vejr, er det selvfølgelig fordi den lukker mere varme ud.

Mads Peter Skovbjerg Fogh i fuld skalbeklædning i de norske fjelde. Foto: Mads Peter Skovbjerg Fogh.
Fuld skalbeklædning i de norske fjelde. Foto: Mads Fogh.

Hvad skal man vælge? Hvordan fungerer det i praksis?

Den tekniske gennemgang kan hurtigt give det indtryk at vandtætte/åndbare materialer udretter små mirakler. Det gør de på sin vis også, men træerne vokser ikke ind i himlen, og hardshells er først og fremmest vind- og vandtætte. Åndbarhed og air permeability spiller en rolle, og der er forskel på hvor godt de forskellige materialer ånder, men uanset hvilken membran man vælger, vil den ikke kunne følge med når aktivitetsniveauet bliver tilpas højt. Hardshells gør sig absolut bedst når det regner, når det virkelig blæser koldt, og helst når aktivitetsniveauet samtidig er moderat. Hvis man skal ud og svede og er vejret nogenlunde medgørligt, vil en softshell, der næsten altid har langt højere air permeability end en hardshell, være langt mere komfortabel. Skal man på en længere tur, kan man have en let hardshell med i rygsækken, til hvis vejret slår om.

Læs mere om softshells

Det vigtigste ved en hardshell er som sagt at den er vandtæt, og derfor vil parametre som levetid og slidstyrke ofte være lige så vigtige som, eller vigtigere end, åndbarhed. Det er altså vigtigt at man køber en jakke, der er lavet til at holde til den brug, man har tænkt sig at udsætte den for, og at man husker at vaske den! ALLE skaljakker holder længere, hvis man vasker dem, og ALLE skaljakker ånder bedre, hvis de også bliver imprægneret en gang imellem. Og der er nok gode membraner på markedet til at man ikke behøver være bange for at købe noget, der ikke virker. Selvfølgelig er der stor forskel på en skaljakke til 800 kr. og en skaljakke til 2000 kr., og der er også kæmpe forskel på en skaljakke til 2000 kr. og en til 6000 kr., men forskellene er ofte slidstyrke, pasform, levetid og detaljer, snarere end vandtæthed og åndbarhed.

Læs mere om vask og pleje af skalbeklædning

GORE-TEX laver nogle af markedets mest slidstærke vandtætte/åndbare materialer, og har en meget imponerende garanti på levetiden af membranen. De dyreste GORE-TEX-jakker scorer højt på nærmest alle parametre: Fuldstændig vandtæthed, god åndbarhed, lav vægt, høj slidstyrke. Det er den primære grund til GORE-TEX’ store udbredelse og popularitet. Der svært at matche f.eks. en GORE-TEX Pro-jakke på slidstyrke og levetid, uden at lave et tungere, mere klodset og mindre åndbart produkt. Det kan dog sagtens lade sig gøre at matche, og endda overgå, GORE-TEX på åndbarhed, hvilket eVent og Polartec Neoshell er eksempler på, og på pris, hvilket alle de større producenters egne PU-baserede membraner er eksempler på.

Er man ude efter én jakke, som kan bruges til alt, og som kan holde til mange års brug, er GORE-TEX-jakkerne, og især GORE-TEX Pro, et rigtig godt bud. Men prisen er også derefter. Leder man efter de mest bæredygtige eller miljøvenlige typer, vil de rene polyesterkonstruktioner – f.eks. Fjällrävens Eco-Shell – være værd at tjekke ud. Polyestermembranerne findes i alt fra kraftige og slidstærke til superlette, mere skrøbelige konstruktioner. Er man ude efter en superlet skaljakke, man kan have liggende i tasken og tage frem når det er nødvendigt, er mange konstruktioner der er bedre og billigere end GORE-TEX. Leder man efter en god, alsidig regnjakke, man kan bruge både til hverdag og på tur, og som ikke koster alverden, vil producenternes egne vandtætte/åndbare fabrikater (f.eks. The North Faces DryVent, Patagonias H2No og Marmots Precip) ofte være det oplagte valg.

Læs mere om GORE-TEX

 

Indholdsoversigt