Varmt og let. Dun eller fiber?

Dun- og fibermaterialer bruges som isolerende materiale i en række forskellige typer udstyr – primært jakker, bukser, soveposer og handsker (og til dels sko). Dun har traditionelt været det foretrukne materiale på grund af dunenes lave vægt, høje isoleringsevne og komprimérbarhed, men i de seneste tiår har syntetiske alternativer til dun vundet stor udbredelse. Dun- og fiberisolering bruges i mange af de samme typer produkter, og kan langt hen ad vejen det samme. Dog er der nogle vigtige forskelle, det er værd at være opmærksom på, når man skal vælge. I det følgende vil vi forsøge at forklare de to materialers fordele og ulemper, og deres optimale anvendelsesområder.

Dun

Ser man på vægt, varme og komprimérbarhed, er dun et uovertruffent materiale: det vejer nærmest ingenting i forhold til hvor meget det varmer, kan komprimeres utrolig meget, og hvis man passer på det, holder det nærmest evigt. Dette gør det til det oplagte valg i situationer hvor man skal bruge virkelig meget varme, og samtidig spare på vægten. Vintersoveposer og varme jakker til ekspeditionsbrug er oplagte eksempler. F.eks. kan en dunsovepose med en komforttemperatur på -40 grader veje helt ned til omkring 2 kg, hvilket er ganske imponerende. En tilsvarende varm fibersovepose ville hurtigt veje 5-6 kg. Desuden ånder dun ganske fremragende, hvilket gør det behageligt at have på og sove i.

Dun har dog én svaghed: vand. De seneste år har set store fremskridt i forhold til at udvikle imprægnerede dun (læs mere længere nede i artiklen), der er mere vandresistente, men vand er stadig en seriøs akilleshæl for dun. Hvis en dunjakke eller -sovepose bliver rigtig våd på tur, skal du ikke regne med at få den tør igen før du finder en tørretumbler eller et opvarmet tørrerum, og så længe dun er rigtig våde, er de nærmest ubrugelige. En anden ulempe ved dun er, at det er et naturmateriale, og derfor dyrt. Især de finere dunkvaliteter (f.eks. 850) er dyrere.

De producenter, vi forhandler, og de fleste større outdoor-firmaer, har alle sammen et dunprogram, der handler om at sikre, at de leverandører, de benytter, kan garantere, at dunene ikke kommer fra dyr, der er blevet plukket levende, tvangsfodret til foie gras-produktion, eller på anden måde mishandlet.

Dunkvaliteter

Dun akkompagneres ofte at et tal, der angiver ”kvaliteten” på dunene. Kvalitetsdun ligger mellem 500 og 900. Tallet er en angivelse for, hvor meget dunene fylder pr. vægtenhed (square inches per ounce), og kaldes ofte ”Fill power”, hvilket man en gang imellem ser oversat til  "fyldkraft" . 500-700 er godt, 700-900 er det ypperste. Jo mere 1 gram dun fylder, jo færre gram dun skal der til for at lave en varm jakke, så jo højere ”fill power”, jo lettere jakke eller sovepose kan man lave. Tallet angiver ikke som sådan hvor varm jakken eller soveposen er. Et dunprodukt er groft sagt lige så varmt som det er tykt. En jakke med "550-dun" kan sagtens være ligeså varm som, eller varmere end jakke med "850-dun" – men den vil i så fald  være også være en hel del tungere.

Sammenligning af dunkvaliteter, dunkraft/fill power

Sammenligning af dunkvaliteter: Dunkraft / Fill power.

Imprægnerede dun

The North Face's version af imprægnerede dun hedder PRO DOWN

The North Face's version af imprægnerede dun hedder PRO DOWN

Som allerede nævnt, er der de sidste par år sket en del i forhold til at imprægnere selve dunene. Imprægnerede dun er mere vandresistente end almindelige dun, og man kan nogle gange opnå en endnu højere fill power med imprægnerede dun. Der er dog også nogle ulemper ved imprægnerede dun. Kort sagt, er de imprægnerede dun stivere, og dermed dårlige til at vikle sig ind i hinanden, som dun naturligt gør. Det er en af grundene til at man kan opnå lidt højere fill power, men det kan også betyde, at man mister lidt mere fylde, når dunene bliver fugtige – fordi der simpelthen er lidt færre dun. Desuden er det ikke sikkert, at imprægneringen af dunene vil holde helt så længe som dunene selv. Som med så meget andet er der altså både fordele og ulemper ved imprægnerede dun.

 

Fiber

Primaloft Thermoball

Primaloft Thermoball fiberfyldet er med helt fremme i kampen om at yde det bedst mulige varme/vægtforhold.

Fiberisolering blev udviklet som et syntetisk alternativ til dun. Fiberisolering består typisk af nogle hule polyestertråde, der er spundet eller viklet løst, for at give høj fylde. Det mest kendte og udbredte varemærke er Primaloft, men mange producenter laver deres egne fibermaterialer – enten som billigere alternativ, eller fordi de ganske enkelt mener, de kan gøre det bedre. Eksempler på dette er Coreloft fra Arc’teryx, og Heatseeker og ThermoBall fra The North Face (ThermoBall er dog er udviklet i samarbejde med Primaloft).

Fiber er ikke helt så let og komprimerbart som dun, og ånder ikke helt så godt, men de bedste fibermaterialer kommer tæt på de mellemgode dunkvaliteter. Fiberisolering vil heller ikke holde helt lige så længe som dun. Efter mange års brug, vil fiberfyldet miste en del af ”loftet” og ikke være ligeså varmt. I løbet af 5-10 år vil en fiberjakke eller sovepose falde sammen og blive noget mindre varm. Dunfyld af høj kvalitet kan – hvis det bliver vasket jævnligt og behandlet ordentligt– holde loftet i helt op til 30-40 år!

Fibermaterialer kan til gengæld tåle vand! Fordi polyesterfibrene stort set ikke absorberer vand, vil vandet sidde mellem fibrene, og derfor have meget lettere ved at vrides eller fordampe ud. Desuden vil fiberisolering ikke falde lige så meget sammen når det bliver vådt, og derfor kan det bevare noget af isoleringsevnen, selv når det er vådt. Endelig koster fibermaterialer noget mindre end dun.

Fibermaterialer egner sig særdeles godt til mellemkoldt vejr, hvor man stadig risikerer vand og fugt, og ikke har brug for helt så meget isolering. Vægtforskellen på en helt tynd dunjakke og en tynd fiberjakke er ikke ret stor, fordi der trods alt ikke er så meget fyld i, og fiberjakken er meget mindre sart. Med en tyk vinterjakke eller en vintersovepose, hvor der er brug for rigtig meget fyld, vil der omvendt hurtigt være rigtig stor forskel på vægten af et dun- og et fiberprodukt, og rigtig koldt vejr er også ofte ganske tørt, så fugt vil være et mindre problem.

Hvad skal man vælge? Dun eller fiber?

Der er en del faktorer, der spiller ind, når man skal vælge mellem dun og fiber. Grundlæggende kan de to materialer nogenlunde det samme, så det er sjældent katastrofalt at vælge det ene frem for det andet, men der er nogle relevante overvejelser:

Når det drejer sig om soveposer, er økonomien for de fleste det primære. Hvis man oftest sover i et telt eller indendørs, er fugt meget sjældent et stort problem, og så er dunsoveposen oplagt: Den er lettere, blødere og mere åndbar, så i det hele taget mere behagelig at sove i. Hvis man sover meget i bivuak eller under åben himmel, er det en lidt anden sag.

En fibersovepose er billigere på den korte bane, så for mange vil en fiberpose være et godt sted at starte: Den er ikke så sart og ikke så dyr. Hvis man kan passe lidt på sit udstyr, og bruger det ofte, kan det imidlertid hurtigt betale sig at købe en dunsovepose, da den vil holde samme isoleringsevne i mange flere år.

Med f.eks. jakker er det lidt mere kompliceret. Hvis man køber en tynd, let jakke, og f.eks. har tænkt sig at klatre eller stå på ski i den, og ofte bruger den som yderste lag, risikerer man at slide den op. Det er ikke til megen nytte at en dunjakke kan holde loftet i 20 år, hvis man har slidt den op på 5! Desuden vil den være meget mere udsat for fugt, og er jakken ikke voldsomt tyk, vil vægtforskellen mellem dun og fiber ikke være alverden. Her vil en fiberjakke måske være oplagt.

Hvis man primært vil bruge jakken som mellemlag på f.eks. skituren, eller som varm jakke til pauserne på tur, er der meget mindre slid på jakken. I sådanne tilfælde kan det ofte give mere mening at vælge en dunjakke, da den er lettere, mere komfortabel og vil holde længere. Skal man bruge en tyk jakke til varmejakke på f.eks. vinterfjeldtur, vil der være en del vægtforskel på dun- og fiberjakker, og det vil typisk være så koldt at fugt ikke er et stort problem, så her vil dun igen være oplagt.

Endelig er der de etiske aspekter. Dun kommer fra gæs og ænder, så hvis man er modstander af at bruge animalske produkter, er fiber selvfølgelig oplagt. De fleste større mærker er som nævnt meget bevidste om dyrevelfærdsaspektet, og opmærksomme på at deres dun ikke kommer fra dyr, der har været mishandlet, så der er ingen grund til al for dårlig samvittighed over at vælge dun. Omvendt er dun nemlig på nogle punkter væsentligt mere bæredygtigt og miljøvenligt end fiber. De fleste dun er restprodukter fra fødevareproduktion, og dun er naturligt nedbrydeligt, mens fiberisolering er lavet af polyester, der kan være en stor miljøbelastning, hvis det ikke genanvendes.

Varm, let dunjakke

Varm, let dunjakke i 5000+ meters højde, nær Everest Base Camp, Nepal

Helt kort kan man sige, at hvis man kan finde ud af at passe på sit udstyr, og gerne vil have glæde af det i rigtig mange år, er dun et godt valg. Vil man derimod bruge sit udstyr hårdt og hensynsløst og til alt muligt, indtil det er slidt op, vil fiber måske være et bedre bud.

Webshoppen Herre

Webshoppen Dame

Plejeprodukter i webshoppen:

Læs også