Verden rundt med et Hilleberg Nammatj 3 GT

Af Aline Boer

Nu har jeg efterhånden boet i et "normalt" hus i 7 måneder igen, men jeg tænker med glæde tilbage til den tid, hvor jeg havde mit Hilleberg Nammatj 3GT telt som mit primære "hus" i 1,5 år.
Jeg købte mit telt for cirka 3 år siden hos Friluftsland, da jeg skulle ud at vandre med nogle venner. Et "Black Label" Hilleberg-telt er måske lidt ”heavy-duty” til sommerture i Norge og Sverige, men planen var allerede dengang at tage teltet med til områder med mere ekstreme vejrforhold. Og de ekstreme vejrforhold oplevede jeg på mine ophold i både Island og New Zealand igennem 1,5 år. Dette har jeg skrevet mere om på denne side samt på min blog NorthSouthNorth.

Se Alines blogindlæg her på siden

Følg Alines rejser på www.northsouthnorth.tumblr.com

Aline og hendes Hilleberg Nammatj 3GT ved Hveravellir, Island. Foto: Aline Boer.

Aline og hendes Hilleberg Nammatj 3GT ved Hveravellir, Island. Foto: Aline Boer.

Jeg arbejder i sommerperioden på Island som stibygger for The Iceland Conservation Volunteers (ICV), hvor jeg leder grupper af 4 andre frivillige. Vi rejser rundt fra projekt til projekt i 3 måneder, og vi overnatter primært i vores telte. Vi har haft mange dage med dejligt vejr deroppe, hvor man sagtens kunne nøjes med en tarp og en god sovepose, men vi har også haft uger hvor det styrtregnede uafbrudt. Vores sko blev gennemblødte, vores tykke sømands-regndragter kunne ikke holde vandet ude længere – det eneste der stadig var tørt, var indersiden af mit Nammatj. Og da to af mine frivilliges telte havde ændret sig til regulære svømmebassiner, endte vi allesammen med at sove i mit telt. Vi havde rigelig plads til at holde både os selv og vores udstyr tørt.

Tur fra Selfoss til Þórsmörk, Island. Foto: Aline Boer.

Tur fra Selfoss til Þórsmörk, Island. Foto: Aline Boer.

Hele gruppen har søgt ly for uverjret og spiser aftensmad i Alines telt. Foto: Aline Boer.

Hele gruppen har søgt ly for uvejret og spiser aftensmad i Alines telt. Foto: Aline Boer.

En uge senere kom der en ny udfordring til teltet, da en ordentlig storm kom blæsende over de islandske højlande, hvor vi havde nogle stier at bygge. Der var en hytte, som vi og andre vandrere kunne sove i, men da vi var mange, valgte jeg at sove udenfor. Jeg kan ikke påstå, at jeg fik en rolig nattesøvn, da vinden kom brølende over teltet, men med en god justering af bardunerne klarede teltet sig fint gennem nattens storm.

New Zealand er også et paradis for outdoor-entusiaster. Her findes mange såkaldte backcountry huts, man kan sove i, men jeg fik alligevel brugt mit telt en del under opholdet i New Zealand. På grund af den stærke sol, skal man passe på med placering af teltet, hvis man sætter dem op om dagen, når UV-strålerne brænder ned på teltet. Selvom teltets Kerlon 1800 har rigtig god modstandsdygtighed overfor UV-nedbrydning i forhold til andre telte, kan UV-strålerne over tid reducere styrken af materialet, så teltet blev placeret godt i skyggen! Udover dette gav vejrforholdene i NZ dog ikke de store problemer, men til gengæld kom der en anden trussel i form af en papegøjefugl: den new zealandske Kea. Disse yderst nysgerrige fugle har et stort næb og skarpe kløer, som de godt kan lide at bruge til at rive ting fra hinanden, eksempelvis biler og i enkelte tilfælde telte. Så jeg måtte stå op omkring solopgang for at skræmme fuglene væk, hvilket ikke altid er den nemmeste opgave – når jeg samtidigt prøvede at få mit telt, nogle gange i halvfrossen tilstand, pakket ned. Men det lykkedes, og efter 7 måneder i New Zealand rejste mit telt og jeg uskadte nordpå igen, til endnu en stibygningssæson i Island.

Imponerende udsigt ved Ben Lomond, Queenstown, NZ. Foto: Aline Boer.

Imponerende udsigt ved Ben Lomond, Queenstown, NZ. Foto: Aline Boer.

Hilleberg Nammatj 3 GT vejer lidt over 4 kg, inklusive footprint. Det kan godt være lidt til den tunge side når man skal på vandretur alene, sammenlignet med Hillebergs meget lette 1-mandstelte. Men hvis man nu er så heldig at få nogle vandremakkere med, er vægten nem at dele op, og så har man et meget komfortabelt telt med rigeligt plads til tre personer plus alt det udstyr, man nu slæber med. Hillebergs robuste aluminums-Y-pløkker holder godt i blød jord, men slås også nemt ned i hårdt jord, hvor andre pløkker bøjer som spaghetti. Der er rigtig mange positive ting at sige om dette fantastiske telt, og jeg vil helt klart anbefale det til alle, der skal på eventyr og har brug for et telt, der både er stærkt og komfortabelt. Og jeg glæder mig så meget til igen at sove i mit Nammatj 3 GT i 4 måneder, når jeg tager afsted til en ny stibygningssæson i Island, efterfulgt af noget backpacking et andet sted i verden, denne sommer.

Alines Nammatj 3GT for foden af Islands højeste fjeld, Snæfell. Foto: Aline Boer.

Alines Nammatj 3GT for foden af Islands højeste fjeld, Snæfell. Foto: Aline Boer.

I kan følge mine rejser på www.northsouthnorth.tumblr.com.