Vindafvisende beklædning. Softshell

Begrebet ”softshell” er ganske bredt. Softshell er en betegnelse for stort set ethvert lag, der har et vist niveau af vindtæthed, men ikke er decideret vandtæt. Alt fra lette løbejakker til traditionelle bomuldsanorakker og Fjällräven-bukser, vil således falde inden for kategorien softshells. I det følgende vil vi forsøge at give et overblik over forskellige typer softshell og deres brugsområder.

Ideen med en ”softshell”

Softshell-beklædning er muligvis den mest alsidige form for yderlag til outdoor-brug. Softshell tager vinden,  og er blødere, mere behageligt og ånder langt bedre end hardshell – og så koster det langt mindre. Selv de dyreste, kraftigste softshells på markedet kommer sjældent over 2500 kr.

Vandtætte jakker, hardshells, har deres fulde berettigelse når uvejret raser, enten i form af regn, slud eller kraftig vind i koldt vejr. Men til alle de aktiviteter, hvor vejret kræver en form for vindbeskyttelse, men det ikke decideret regner eller stormer, vil en softshell være det oplagte valg af yderlag. Især hvis aktivitetsniveauet er nogenlunde højt.

Til turbrug vil en kombination af en softshell, i passende tykkelse og vindtæthed, og en tynd, let hardshell i tasken, i tilfælde af at vejret bliver rigtig dårligt, i næsten alle situationer være et godt valg. Prismæssigt og vægtmæssigt vil en kombination af en softshell og en let hardshell ofte være det samme som en kraftig hardshell i høj kvalitet, mens alsidigheden i at have to lette jakker vil være enorm.

De mange forskellige softshells adskiller sig primært på hvor vindtætte de er, hvor kraftigt ydermaterialet er og om de er forede eller ej.

1: Vindtæthed

De færreste softshells er fuldstændig vindtætte, og graden af vindtæthed er mere eller mindre omvendt proportional med åndbarheden. Altså: jo mindre vindtæt, jo mere åndbar, og omvendt. I forhold til samspillet med en hardshell, vil vindtætheden også oftest afgøre, hvor tit du får brug for at trække din hardshell uden på din softshell. De fleste softshells er konstrueret af et tætvævet nylonmateriale, uden nogen membran. De vil variere i vindtæthed, men aldrig være 100 % vindtætte. Til gengæld ånder de godt, fordi der ikke er nogen membran. Og netop det, at der kan passere en lille smule luft igennem materialet, vil være med til at transportere overskudsvarme væk fra kroppen og hjælpe til med regulere temperaturen når pulsen kommer op. Visse softshells har en vindtæt membran, f.eks. softshells med Gore Windstopper. De ånder ikke så godt som softshells uden membran, men stadig bedre end en hardshells, og så er de 100 % vindtætte.

Til brug i mildt vejr i sommerhalvåret er stort set alle softshells vindtætte nok til, at man ikke vil føle at vinden trænger igennem, næsten uanset hvor meget det blæser. Her vil det give god mening, at vælge en af de mest åndbare softshells.

I vinterhalvåret er luften koldere, og man vil hurtigere mærke, hvis der passerer lidt vind igennem materialet. Her vil det ofte give mening at vælge en mere vindtæt softshell, især hvis aktiviteten ikke er decideret højintens. Til f.eks. løbebrug vil en ikke-så-tæt, åndbar sofstshell stadig være det bedste valg, men til f.eks. pisteski vil en helt tæt softshell med Gore Windstopper være et bedre bud. En kraftig, tæt softshell kan i mange tilfælde gøre det ud for en hardshell på ski, da den er helt vindtæt og kraftigt vandafvisende, og decideret regnvejr sjældent er et problem på ski.

2: Ydermaterialet

Ydermaterialet er primært afgørende for slidstyrken og vægten. De fleste softshells laves i nylon eller polyester, men mere traditionelle softshells i bomuld eller bomuld/polyester-blandinger (f.eks. Fjällrävens G-1000) har stadig sin berettigelse. Helt kort kan man sige, at bomulds- og nylon-softshells er de mest slidstærke, mens polyester er blødere og binder mindre vand. Bomuld binder klart mest vand, så bliver det vådt, er det lang tid om at tørre. Det er også det tungeste materiale af de tre. Nylon giver en god blanding af lav vægt, høj slidstyrke og lav vandabsorbering, så til mange formål, vil nylon være det bedste valg.

Har man brug for en fjerlet jakke til at tage vinden på en løbetur, vandretur, til kajakturen eller til adventure-race, hvor der enten ikke er det store slid på ydermaterialet, eller vægt er en høj prioritet, vil en helt tynd softshell være et godt valg. Har man mere brug for en arbejdsjakke eller et par arbejdsbukser til skoven, til fjeldet, eller til at stå på ski eller klatre, vil det give mening at vælge en softshell med et kraftigere ydermateriale.

3: Foring

Mange softshells er bare en skal, der tager vinden, og er uden isolering. Andre har en let isolering, typisk i form af en fleece-bagside. En softshell med fleece-bagside vil være varmere, men også tungere end en softshell uden isolering. Til vinterbrug eller til brug med lavere intensitet, kan det være hensigstmæssigt at vælge en foret softshell. Til sommerbrug, eller til brug med høj intensitet, vil en softshell uden fleeceforing være meget mere alsidig. Får man brug for den ekstra varme, kan man altid tage en ekstra uld- eller fleecetrøje på.

Læs mere om hvorfor man skal vælge softshell

 

Webshoppen Herre

Webshoppen Dame

Plejeprodukter i webshoppen:

Læs også