Friluftslands guide til vinterfjeld

Af Tobias Gamrath og Tobias Tybjerg Christensen, Friluftsland København

Betegnelsen vinterfjeld dækker kort sagt over fjeldture, som mange kender fra sommerture til f.eks. Jotunheimen, Hardangervidda eller Rondane, blot gennemført om vinteren. Det foregår i vid udstrækning på samme måde som en sommertur, blot med ski på fødderne i stedet for vandrestøvler.

Planlægning

Man planlægger typisk turen fra A til B, eller som en form for rundtur, og man lægger sjældent op til en tur baseret på topture. Denne form for vinterfriluftsliv kan man læse mere om i aktivitetsguiden Skitouring og freeride.

Teltture på vinterfjeldet stiller nogle krav til én, som sommerfjeldture ikke gør. Miljøet på vinterfjeldet er mere fjendtligt end på sommerture, i og med at vejret ofte er dårligere, det er koldere, det er mørkere og man er ofte mere alene. Dette betyder, at kundskaberne bør være i orden, udstyret ligeså, og man må være i stand til at klare sig selv i længere tid ad gangen uden hjælp udefra. Til gengæld giver vinterture nogle oplevelser, og en mestringsfølelse man ikke helt får om sommeren. Det at klare sig i et så barskt landskab, og alligevel have det behageligt, er en fantastisk mestringsfølelse at opleve. Desuden vil man ofte have fjeldet mere for sig selv om vinteren, hvor man på sommerture iblandt kan føle sig lidt som én af mange, især hvis man vælger de populære områder.

Udstyr til vinterfjeldsture

Her følger en beskrivelse af det grundlæggende udstyr til vinterture.

Beklædning

Lag-på-lag princippet, som mange sikkert kender til, gælder også på vintertur. Siden det er noget koldere kan det være en god idé at have et par ekstra lag med, og desuden er en stor dunjakke værd at investere i. Den fungerer som pause- og lejrjakke, og er guld værd når kulden for alvor bider. I tillæg skal man tænke over varme på hænder, fødder og hoved, som er ekstra udsatte for frostskader når det er koldt.

Dunjakken i brug på en hytte uden brænde! Foto: Tobias Tybjerg Christensen

På hovedet er en god tyk hue en god idé. I tillæg er en buff eller to og en balaclava et must for at beskytte halsen. Det er supervigtigt at kunne trække noget op foran ansigtet for at beskytte det mod frostskader i tilfælde af vind i kombination med kulde.

På hænderne gælder lag-på-lag princippet i ligeså høj grad som på kroppen. Her bruger man oftest tre lag, hvor de to inderste er varmegivende og det yderste skal beskytte mod vind og sne. Man bruger ofte en tynd uldhandske inderst med en uldluffe udenpå. Yderst er en vind- og vandtæt luffe en god idé.

På fødderne bruger man et par tykke sokker – evt. med en tynd indersok. Mange bruger desuden dampspærre, som dybest set er en plastikpose man lægger mellem den tynde og tykke sok. Idéen er at holde fugten ude af de tykke sokker og støvlerne for dermed at undgå, at de fryser til is. Brug af damspærre medfører dog en gennemblødt indersok og derved våde fødder, der skal have lidt ekstra pleje.

Læs mere om lag-på-lag-princippet

Ski

Et par fjeldski med fuld stålkant er et must på vinterfjeldsture. Man har brug for stålkanterne for at få ordentlige styreegenskaber ved hårde og isede forhold. Dertil kommer selvfølgelig stave og et par støvler, som passer til ens valgte binding. Et par feller til skiene er også nødvendigt når det går opad og man har meget bagage, der trækker én nedad.

Sovegrej

Lidt afhængig af hvor tidligt på vinteren man tager afsted, er en sovepose med en komforttemperatur på mellem -20 og -30 at anbefale. Dun vejer og fylder mindre end syntetisk isolering, og vil også være mere behageligt at sove i ved højere temperaturer.

Læs mere om soveposer og komforttemperatur

Et liggeunderlag med en R-værdi på minimum ca. 4,5 (og gerne højere) skal man have med på vintertur. Det er en god idé at kombinere et oppusteligt eller selvoppusteligt liggeunderlag med et skumunderlag, som er en billig tilføjelse, der giver en del ekstra varme og og desuden en øget sikkerhed i tilfælde af, at ens oppustelige underlag skulle punktere. Kombinerer man sit liggeunderlag med et fornuftigt skumunderlag, kan man godt klare sig med lidt lavere R-værdi end 4,5 på det oppustelige liggeunderlag.

Læs mere om liggeunderlag og R-værdi i udstyrsguiden

Det er vigtigt at det telt man tager med er et 4 sæsons telt, som kan tåle hård vind. Desuden er det vigtigt at teltet går helt ned til jorden for at holde fygesne ude. Det er vigtigt at inderteltet er rimelig tæt, men med gode muligheder for at ventilere, så man kan holde varmen inde, men samtidig i størst mulig grad holde kondens ude af inderteltet. Desuden bør der være gode ventilationsmuligheder i yderteltet.

Læs mere om hvordan man undgår kondens i teltet

Et pålideligt telt er et must i hårdt vintervejr på fjeldet. Her bruges en lille hytte som læmur. Foto: Tobias Tybjerg Christensen.

Tidspunkt

Man kan tage på fjeldture om vinteren mange steder i verden, men det oplagte for os danskere er Norge og Sverige, som er relativt let at komme til og byder på et fantastisk terræn. Gode områder til ens første tur kan være steder såsom Rondane, Femundsmarka, Lifjell, Hardangervidda, Sylarna el. lign.

Hvornår tager man på vintertur?

Det siger sig selv at vinterture gøres om vinteren, men faktisk finder man ofte de bedste forhold lidt senere på året, når vejret er bedre, det er lidt lysere og der er mere sne.

Desuden gælder det for Norge, at der markeres ruter med høje kviste gennem fjeldet om foråret. Dette gør en kæmpe forskel, da man dermed får meget hjælp til navigeringen. Typisk begynder man at “kviste” omkring 1. marts. Alle vinterruter er som regel kvistede omkring påske og kvistene står indtil sneen smelter. Man kan finde detaljeret info om, hvilke ruter der er kvistede på Den Norske Turistforening hjemmeside. Højsæson for vinterfjeldsture er påsken, hvor en del er på tur. Det er også der man med størst sansynlighed kan risikere at støde på andre mennesker i fjeldet. Sæsonen strækker sig dog i princippet fra december/januar og typisk frem til maj. De bedste forhold finder man ofte  i marts/april.

Vind og dårligt vejr er almindeligt i januar/februar, så man bør overveje at flytte sin vintertur til marts eller april, hvor der er mere dagslys, og vejret ofte er bedre. Foto: Tobias Tybjerg Christensen.

Det skal du vide, inden du tager afsted

For at tage på tur i vinterfjeldet bør man allerede have en del generel turerfaring, f.eks. fra fjeldture om sommeren. Det er vigtigt, at man er skarp på navigering med kort og kompas og kan håndtere en GPS.

Desuden kommer der nogle færdigheder, som er unikke i forhold til vinterture. Det er vigtigt, at man har lidt kundskab om laviner inden man tager på tur. Man skal som udgangspunkt undgå lavineterræn når man er på denne type tur, da man typisk ikke har udstyr med til at håndtere dem, så kundskaberne ift. laviner handler om at være i stand til at genkende lavineterræn og styre sikkert udenom.

Hvis man skal bevæge sig på søer, som er islagte, er det desuden vigtigt at man ved lidt om hvordan is opfører sig, hvor der kan være svage punkter, og det er ikke nogen dum idé at være forberedt på, hvad man gør, hvis uheldet skulle være ude og man falder igennem.

Både laviner og is på søer kan man læse meget mere om på den norske hjemmeside “Varsom” (www.varsom.no).

At krydse en frossen sø er en let og hurtig måde at komme igennem terrænet – især når man slæber på en pulk. Foto: Tobias Tybjerg Christensen

Det er også vigtigt, at man kan noget førstehjælp, og er i stand til at håndtere diverse skader, som kan ske på tur. Et førstehjælpskursus er således en god idé. Det vil også komme dig til gode på andre ture, og i livet generelt.

Jeg føler ikke, jeg har disse kundskaber, men vil gerne på tur. Hvad gør jeg?

Det er muligt at tage kurser i vinterfjeld gennem diverse udbydere. Her vil du lære om skiteknik, færdsel i vinterterræn, laviner, og mange andre ting. Dette kan varmt anbefales, hvis ikke man har færdighederne til at lægge ud på tur uden guide. Vinterture kan være farlige, hvis man ikke har de rette kundskaber. Alternativt kan man tage på tur med folk som er mere erfarne end én selv, hvis man kender nogen, som vil tage én med. Ellers kan man tage sin første tur fra hytte til hytte på de mærkede ruter, der bliver markeret omkring påske. Disse ruter gør navigeringen meget lettere, og man behøver heller ikke være lige så obs på laviner og is, da ruterne ofte styrer sikkert uden om disse farer.

Gode links at kende til

  • www.ut.no – Generel hjemmeside om tur i Norge, med mange forslag til ture. Der er også et rigtig godt og detaljeret kort, som kan bruges når man sidder derhjemme og planlægger.
  • www.varsom.no – Masser af information om lavinefare, isforhold på søer, og sneforhold i de norske fjelde. Man kan desuden finde en masse nyttig viden om f.eks. laviner.
  • www.dnt.no – Den Norske Turistforenings hjemmeside. Der ligger information om kvistede løjper, medlemskab og en masse andre ting.
  • www.yr.no – Den norsk vejrtjeneste
  • www.senorge.no – Online tjeneste, hvor man kan se snemængder, sneens tilstand og en masse andre ting.
  • www.iskart.no – Det norske iskort, hvor der ligger en masse observationer fra folk, der har tjekket istilstande på diverse søer. I tillæg er der også markeret med rødt på enkelte søer, hvor man skal være ekstra forsigtig. Her er isen ofte tynd pga. reguleringer fra vandkraft.

Læs også: Guide | Beklædning på vinterfjeld

Læs også: Guide | Mad på vinterfjeld

Læs også: Blog | Hardangervidda på langs med to gange Tobias fra Friluftsland København

Indholdsoversigt