Vinterklatring i Skotland med Kenneth Jensen

Som en del af forberedelserne til forårets og sommerens forsøg på de sidste fire af de seks klassiske nordvægge i alperne, har Kenneth Jensen været en tur i Skotland for at finpudse mix-klatreteknikken. Skotland er en både berømt og berygtet vinterklatredestination, der typisk byder på krævende ruter, vanskelige forhold og masser af dårligt vejr. Så det giver god mening at skotterne har et helt specielt graderingssystem, der tager højde for alle de faktorer ud over den tekniske klatring, der er med til at gøre Skotland til en unik vinterklatredestination, og et oplagt sted at samle færdigheder til lange, vanskelige alpinruter. I det følgende kan du læse Kenneths introduktion til det skotske graderingssytem og vinterklatringen i Skotland.



Vintergraderinger i Skotland

De skotske vinterklatregraderinger er lidt specielle og jeg har aldrig rigtig helt forstået hvorfor det kiltbærende, whiskyelskende folkefærd absolut også skulle skille sig markant ud på dette punkt. Men efter en ti-dages klatretur til Skotland, med min meget tålmodigt fortællende britiske klatremakker, har jeg langt om længe fået knækket koden, og forstår nu, hvorfor dette system netop giver mening ift. skotsk vinterklatring og den tekniske alpine bjergbestigning. Følgende tager udgangspunkt i fortællinger fra erfarne, lokale klatrere i Skotland.

De skotske vintergraderinger og den britiske klatrestil skal ses i lyset af den etik som man klatrer efter i Skotland. Her er ingen bolte og kun meget sjældent støder man på pitoner og henlagte slynger til sikring og ankre. Der er derfor stort fokus på sikringsmulighederne i graderingssystemet.

En stor del af graden fortæller nemlig hvor nemt det er at sikre ruten; denne kaldes ”overall-graden” og samler en masse faktorer. Den samler faktisk alle de faktorer, som ikke har direkte indflydelse på den klatretekniske grad; såsom længde, forhold, sikringsmuligheder og kvaliteten af disse mm. Det som er det specielle her er, at overall-graden isoleret set, ikke siger noget om ruten uden at tage den tekniske grad med i ligningen. Overall-graden er altså relativ til den tekniske grad som er benævnt med et tal. Overall-graden er benævnt med et romertal.

Typisk skotsk klatrevejr - koldt, fugtigt og blæsende. Foto: Kenneth Jensen.

Lad mig give et eksempel på en gradering af en rute som er lodret, men ikke overhængende: Gradering VII, 7. Først kigger man på den tekniske grad, som står sidst, og angiver hvor vanskelig klatringen er:

  • 7 svarer cirka til M5+/M6 og er graderet efter de samlede tekniske vanskeligheder på ruten, ligesom vi kender det fra andre systemer.

Med udgangspunkt i den tekniske grad, i dette tilfælde 7, kan jeg sige noget om overall-graden. Og her forsvinder ligheden fuldstændig med andre systemer (jeg kender). Der er mange faktorer i overall-graden og dette fører ofte til lange diskussioner i det skotske klatremiljø, da det er baseret på subjektive vurderinger. En rute, der har den tekniske grad 7, vil typisk få en af følgende tre overall-graderinger:

  • VI (én lavere en den tekniske grad): Betyder at ruten er nem at sikre, at det er en forholdsvis kort rute, eller at de svære sektioner er forholdsvis korte set over hele ruten. Ruten er i gode forhold, og hvis det var en isrute ville man kunne skrue gode isskruer i over hele ruten (hvilket man sjældent kan i Skotland da isen er meget blødere end i  fx Norge).
  • VII (samme tal som den tekniske grad): Ruten er udmærket sikret. Forvent 4-6m mellem sikringerne på de lidt nemmere sektioner men cruxet skulle gerne være forholdsvis godt sikret. Ruten kunne også være i ”ikke-perfekte forhold” og vil typisk være af lidt længere karakter.
  • VIII (én over den tekniske grad): Ruten er meget svær at sikre, og der vil være steder med langt mellem sikringerne (måske ti meter, alt afhængig af crux-placering og -længde) - højst sandsynligt med fare for et meget seriøst fald. Det kan også betyde at cruxet er dårligt sikret, men alt det andet godt sikret, og hvis det var en isrute ville man helt sikkert ikke kunne sætte mange pålidelige 16 cm-isskruer, hvis overhovedet nogen.

Al klatring i Skotland foregår på egne sikringer, og mulighederne for at sikre er afgørende for hvor seriøs en gradering ruten får. Foto: Kenneth Jensen

Forholdet:

Hvis man tog en rute med den tekniske gradering 5, så ville der gælde præcist det samme forhold til overall-graden. Dvs. at en overall-grad IV til en grad 5-rute, betyder at det er lækkert og sikkert (som det står beskrevet ovenfor ved VI, 7). En overall-grad VI til en grad 5-rute - dvs. VI, 5 -  betyder at ruten er meget svær at sikre (som i "VIII, 7"-eksemplet)

Logisk nok så er overall-graden, på de mest populære begynderruter i Skotland et hak lavere end den tekniske grad, og det er meget sjælden at man ser overall-graderinger som er enten to hakker højere eller lavere på de lidt mere tekniske ruter. Derudover så er de lokale forhold meget forskellige, og det kræver en god monitorering på ukclimbing.com eller Facebook-gruppen ”Scottish Winter Climbing Conditions” at finde de ruter, som er i gode forhold - og hvor man dermed kan regne med den gradering som er i guidebøgerne!  Til gengæld får man et øde og vildt klatremekka som føles uopdaget, historisk og gammelt. Og så er der ingen gletchersprækker!

Et sjældent øjeblik med lidt blå himmel og udsigt over det skotske højland. Foto: Kenneth Jensen.

God fornøjelse 🙂