Kraftig softshell med blød og lækker merinould-foring og suveræn ventilation til kvinder. Perfekt til aktiv brug i køligt og koldt vejr - uanset om det er klatretur, vandretur, langrend eller skitouring, der er på programmet.
BlackYak Womens Modicana Jacket kombinerer en strækbar yderside i kraftig Cordura-nylon med en blød og behagelig inderside i merinould. Merinoulden giver varme og hjælper kroppen med at temperaturregulere, og laser-perforeringer sikrer ekstra ventilation og optimal temperaturregulering i de områder, hvor du sveder mest. Det slidstærke Cordura-ydermateriale holder til hård brug på alle slags ture, og 4-vejs stretch sikrer optimal bevægelsesfrihed.
Black Yak Modicana er et godt bud på din nye "go to"-jacket til alt andet end de helt varme sommerture. Den giver nok varme og vindbeskyttelse til kolde dage på fjeldet, samtidig med at du har mulighed for at komme af med varmen, når pulsen eller temperaturen stiger. En superlækker og meget veludført softshell fra BlackYak.