Lang, varm og solid vinterjakke til kvinder. Produceret i Fjällrävens kraftige materialer og med for af gåsedun. Med Fjällräven Womens Singi Down Jacket kan de kolde vinterdage bare komme an!
Jakken er lavet i det klassiske G-1000 Original med forstærkninger i det ekstra Kraftige G-1000 Heavy Duty på skuldrene og den nedre del af ryggen. Det giver høj slidstyrke og med muligheden for at voksbehandle G-1000-materialerne, får man en meget robust jakke, der også tåler en del regn og rusk. Dunforingen sørger for varmen, og en stor, foret hætte med syntetisk pelskant, der kan foldes tilbage, sørger for at beskytte hovedet selv i det værste vejr. Skuldrene og albuerne er foret med et syntetisk fibermateriale i stedet for dun, for at give bedre vandresistens. Singi Down Jacket er en vaskeægte arbejdshest til de kolde vintre, og vil være et rigtig godt bud, hvis man er ude efter en varm og pålidelig vinterjakke, der vil levere varen år ud og år ind.