Aggressiv bouldering- og sportsklatresko med den innovative "no edge"-konstruktion, der giver suveræn føling med klippen eller grebene. En intuitiv og sensitiv klatresko, der kombinerer maksimal performance med imponerende komfort.
La Sportiva Mens Futura er allerede lidt af en klassiker, der har utallige hårde sends verden over under bæltet. Den innovative "no edge"-konstruktion er med til at give endnu tættere kontakt med underlaget, da den eliminerer den spidse kant, der ellers er i spidsen af skoen. Det gør selvfølgelig, at du mister en lille smule power på de helt små, skarpe kanter - til gengæld bliver du belønnet med bedre føling og kontakt med større, ujævne greb og overflader, samt en mere intuitiv klatrestil, fordi dine tæer ganske enkelt er tættere på klippen eller grebene, så du bedre kan fornemme, hvordan du står.
La Sportivas P3-spænd, samt en velsiddende pasform, god hæl og Vibram XS Grip2-gummi gør Futura til en vaskeægte supersko, der er skabt til hård bouldering og sportklatring, og hurtigt bliver den sko, du tyer til, når de genstridige projekter skal lukkes.