Superlet vandrestav i en kombination af carbon og titanal. Tre teleskopled, så længden er justerbar og den kan pakkes sammen og passe i rejsebagagen. Længden er velegnet til folk over 170 cm.
Komperdell Carbon C3 Pro er fremstillet i blanding af carbon og Titanal, der giver en suveræn kombination af lav vægt høj styrke og stivhed. De to øverste led er i carbon og har en diameter på hhv. 18 og 16 mm, mens det nederste led, der er mest udsat for stød og små vrid, er i 14 mm Titanal, der er en let og stærk aluminiumslegering.
Det behagelige skum-håndtag og de bløde remme giver suveræn gå-komfort. Håndtaget er ekstra langt, så du hurtigt kan lave små justeringer i stavhøjden, og Powerlock 3.0-låsefunktionen gør desuden at du enkelt og hurtigt kan indstille længden på staven, hvis du f.eks. skifter fra at gå opad til nedad eller skal gå langt i skrånende terræn.
Stavens gålængde kan justeres mellem 105 og 140 cm, så den vil passe de fleste, og især være oplagt til folk over 170 cm.
En vandrestav i absolut topklasse fra østrigske Komperdell, der vil være oplagt til alle sommerens vandreeventyr - store som små.
OBS: Sælges enkeltvis.