Bløde og komfortable bukser til bouldering og sportklatring. Et godt bud på dine nye yndlingsbukser til alt fra træningssessions i hallen til sommerens klippeture.
La Sportiva Men's Roots Pant er de italienske klatrespecialisters bud på et par dedikerede klatrebukser til de hårde projekter. Det bløde, komfortable bomuldskanvas holder godt til nærkontakt med klippe, mens en lille smule elastan giver stretch. Formsyede knæ og en afslappet pasform giver fuld bevægelsesfrihed. En bred elastikkant i livet sørger for at der ikke er noget der generer under selen og de rummelige lommer holder styr på småting og værdier når du hænger ud i hallen eller ved crag'et.