Bruger- og begyndervenlig slackline med ekstra længde, der giver timevis af sjov for både børn og voksne. Let at sætte op med den medfølgende skralde. "Treewear" inkluderet, så du kan beskytte de træer, du sætter linen op i.
Gibbon Classicline Treewear Set XL er den ekstra lange version af Gibbons klassiske slackline-sæt, der er oplagt til begyndere, men også kan give masser af sjov til mere øvede slacklinere.
Den 25 meter lange line giver både ekstra opsætningsmuligheder og flere udfordringer til de øvede. Gibbons klassiske skralde gør det enkelt og hurtigt at sætte linen op og justere spændingen. Slacklinen er 5 cm bred og har et friktionsprint på oversiden, så du har god komfort og kontrol både med bare tæer og sko.
Det medfølgende "Treewear"-sæt beskytter barken på de træer, du bruger til opsætning af slacklinen, så du ikke efterlader naturen med sår eller skrammer.