Slidstærk og miljøvenlig vandrerygsæk i genanvendt nylon med Osprey’s ventilerede og velsiddende AirScape-bæresystem. Et oplagt valg til længere vandreture, med rigeligt støtte og plads til tung oppakning.
"Robust" og "skånsom" er nøgleord ved den nye Osprey Womens Archeon 65. Rygsækken er konstrueret i 100 % genanvendt 1880-denier nylon, der har imponerende høj slidstyrke. Det forlænger både rygsækkens levetid signifikant, samtidig med at det reducerer dens miljøpåvirkning. Rygsækken støttes af en stærk aluminiumsramme og der er anvendt ekstra store YKK-lynlåse i produktionen. Kort sagt, er Archeon 65 fremstillet til at tjene dig trofast i mange, mange år.
Rygpanelet udgøres af Osprey’s velkendte AirScape-system, der øger luftgennemstrømmen og giver god ventilation, samtidig med, at rygsækken sidder komfortabelt på ryggen. Rygstykket kan tilpasses din ryglængde, så du kan opnå den suveræne bærekomfort, der har været Opspreys varemærke siden de sendte deres første rygsække på markedet i 1974.
Rygsækken har et soveposerum i bunden, med en indvendig opdeling, der kan fjernes, hvis du foretrækker én stor, rummelig inderside. Rygsækkens top-låg er også aftageligt, hvis du er til den mere minimalistiske stil. På ydersiden findes hoftebæltelommer, sidelommer til vanddunke, ekstra remme til at spænde grej på siderne af rygsækken, samt to remme nederst på rygsækken til at bære et liggeunderlag.
Tasken har en vandafvisende overfladebehandling, der er fri for PFC-stoffer, og der følger også et regnslag med - fremstillet i genbrugsmaterialer, naturligvis.
Osprey Womens Archeon 65 er en slidstærk all-arounder, der fremstillet med ekstra tanke på bæredygtighed. Den er skabt til at være en pålidelig og komfortabel tur-makker, der kan følge dig i tykt og tyndt i rigtig mange år.
Osprey Archeon
Archeon er de amerikanske rygsæk-eksperters seneste tilføjelse til deres i forvejen imponerende kollektion af velkonstruerede vandrerygsække. Med særlig vægt på bæredygtighed, et velsiddende bæresystem, lang produktlevetid, og et enkelt design med fokus på de essentielle funktioner, er Archeon klar til at udforske bjergkæder og naturlandskaber verden over.