Superlet og imponerende varm dunsovepose i luksusklassen. Minimal vægt og maksimal komfort til alle de ture, hvor nattetemperaturerne kan snige sig et godt stykke under nul. Komforttemperatur på -5°C og komfortgrænse på -12°C.
Marmot Helium er en varm, let og alsidig dunsovepose, der vil være oplagt til kolde råkolde ture forår, sommer og efterår, samt de fleste vinterture herhjemme. En "box wall"-konstruktion forhindrer kuldebroer og imprægnerede 800 fillpower-dun sikrer maksimal varme og tåler fugt væsentligt bedre end almindelige dun. Dunkanalerne er let rundede i faconen, hvilket gør at dunene holder sig bedre på plads.
Fodboksen er designet så fødderne kan pege let op i luften uden at mase fyldet, hvilket giver væsentlig bedre komfort og varme omkring fødderne, og den den anatomisk udformede hætte sidder godt omkring hovedet, så der er så lidt varmetab som muligt den vej. Mumiefaconen sparer vægt og optimerer isoleringsevnen ved at sørger for at der opstår færre store lommer med varm luft, det bliver skubbet ud af posen når du bevæger dig.
Den lange sidelynlås er udstyret med en smart "anti-snag slider", der gør at det tynde ydermateriale ikke bliver fanget i lynlåsen når du åbner og lukker, og den kan åbnes fra bunden, så du har mulighed for at få luft til fødderne. En lille lynlås i modsatte sider gør det lettere at komme ind og ud af posen og giver ekstra komfort når du sidder i soveposen i teltet eller hytten.
Marmot Helium er en ekstremt lækker og veludført sovepose, og en af de varmeste og letteste i sin prisklasse. Helium vil især være oplagt til forårs- og efterårsture, kolde sommerture på fjeldet, alpinklatreture i sommerhalvåret og vinterture herhjemme.