Et af markedets breddeste 3-personers telte med rigelig plads til tre voksne. En yderst rummelig apsis giver også god plads til opbevaring af grej, så inderteltet kan reserveres til at være en komfortabel sovekarabine!
Nordisk Oppland 3 PU er et veludført tunneltelt, der først og fremmest vinder på rummelighed. Med en bredde på 190 cm og en længde på 225 cm i inderteltet er der fint med plads til tre voksne personer - selv med større liggeunderlag.
Den kæmpestore apsis giver gode muligheder for at organisere grejet, og den vil også være en stor fordel på regnfyldte overlægnings-dage. I praksis føles det som om, at teltet har to rum: sovekarabine og grejrum. Teltet har en indgang i siden, mens apsissen også kan lynes op foran for at skabe en kæmpe indgang, der gør det nemt at komme ind og ud af teltet.
Teltet rejses ved hjælp af tre stærke 9,5 mm. aluminiumsstænger, der løber uden på teltet, hvilket betyder, at man roligt og mageligt kan sætte teltet op i regnvejr uden, at man behøver bekymre sig om, at inderteltet bliver vådt imens.
Teltet har ventilationsåbninger i for- og bagside af teltet, ligesom der tillades luftgennemstrømning i bunden af teltet, og evt. ved at lyne dørene åbne. Inderteltet er fremstillet i et super åndbart polyester-materiale med fint mesh, der giver et godt indeklima og afskærmer fuldstændigt fra myg og andre insekter.
Et robust og veludført telt, der kan fungere til stort set alle slags ture.