Superlækker og meget åndbar fiberisoleret jakke til kvinder. Perfekt som varmt mellemlag under en skal på de kolde vinterdage, eller alene på mildere dage.
BlackYak Womens Calvana Jacket kombinerer de gode egenskaber fra en varm fleecetrøje, en fiberjakke og en softshell. Kombinationen af 68 g/m2 Yak Loft-fiberisolering og et ydermateriale, der tillader lidt luftgennemstrømning, giver en en let og alsidig jakke, der på samme tid giver rigtig god varme og tillader kroppen at komme af med overskudsvarme.
Jakken er skabt til bjergbestigning, skitouring og isklatring. Pasformen er feminin og atletisk med fokus på fuld bevægelsesfrihed, mens detaljerne er udarbejdet med henblik på krævende brug under barske forhold.
Black Yak Calvana Jacket vil være helt genial uden på et base layer til aktivt brug i koldt vejr - som en slags kombination af fleecetrøje og softshell-jakke - eller som supervarmt mellemlag under en skaljakke på de rigtig kolde vinterdage. I sommerhalvåret vil den være god som varmejakke til pauser og kølige aftener foran teltet, og den bliver også hurtigt din foretrukne hverdagsjakke på de kølige forårs- og efterårsdage.