Til trailrunneren, landevejsrytteren, turene på mountainbike eller fastpackeren på dagstur. Denne rygsæk er designet til aktiv brug, hvor der ikke er behov for at medbringe meget mere end vand og de mest nødvendige småting.
Osprey Katari 3 er en letvægtsrygsæk designet til den aktive sportsudøver, hvor fokus er på at slukke tørsten ligeså snart, der er brug for det. Rygsækken har plads til f.eks. et Osprey Hydraulics 2,5 liter vandreservoir, så du nemt kan holde dig hydreret på farten.
Det justerbare brystspænde har en magnetisk funktion, så du kan sætte mundstykket fast for let adgang til en tår vand, selv når øjnene er stærkt fokuserede på terrænnet.
For ultimativ komfort i varmt vejr og når pulsen stiger, er rygstykket lavet i ventilerende AirScape med centrerede luftkanaler, der også sørger for en tætsiddende pasform.
Rygsækken rummer 3 liter til andre ting, du har brug for at have ved hånden, når du udfordrer dig selv og dine grænser - hvad enten det er i cykelsadlen, med trailskoene snøret eller på de effektive vandreture med maks puls.