Silkelagenpose med mumiefacon, der passer til soveposens form. En lækker lagenpose til al slags brug året rundt.
Frilufts Silk Mummy Liner er den optimale måde at beskytte foret i din sovepose mod snavs og sved, og samtidig give dig selv en bedre soveoplevelse. Silke er både svedtransporterende, åndbart og hurtigtørrende, og er et utroligt lækkert materiale at sove i. Og så fylder og vejer det nærmest ingenting i oppakningen. Mumiefaconen optimerer vægt og giver en pasform, der matcher soveposens, og der er indsnøring i hætten.