Boxershorts fra uldspecialisterne Aclima. Kan bruges til hverdag for øget komfort eller på tur, hvor ulden sikrer god temperaturregulering og svedabsorbering.
Aclima Mens WarmWool Boxer Shorts sørger for, at det inderste lag yder god komfort. Boxershorts i uld giver ikke kun varme i de køligere måneder. Uldens temperaturregulerende og svedabsorberende egenskaber øger komfortniveauet, når der bliver svedt eller der skabes friktion. Boxershortsene egner sig derfor til hverdag såvel som til rejser, vandring eller andet aktivt udeliv. Uld har samtidig den fordel at være naturligt bakteriehæmmende, hvilket gør dem oplagt at bruge på tur, hvor vægten i rygsækken har betydning, og hvor det ikke er muligt at vaske så ofte.
Boxershortsene har elastik i livet og flade syninger, der forhindrer dem i at gnave under tøjet.