Velkommen til Friluftsland København Frederiksborggade 52
Vores butik har siden 1991 været den ældste i Friluftsland-familien, og her finder du et omfattende udvalg af outdoorudstyr. Vi har en kæmpe fodtøjsafdeling med fodtøj fra bl.a. Salomon, Merrell, Scarpa, Asolo, Hanwag, Lowa, Hoka og The North Face, en specialiseret klatreafdeling og Danmarks eneste Arc'teryx shop-in-shop. Du finder os centralt placeret blot 800 meter fra Nørreport Station, hvilket gør det nemt at komme til butikken med både tog, metro og bus. Hvis du ankommer i bil, findes der en parkeringskælder ved Israels Plads, få minutters gang herfra.
Kom tættere på naturen
Vi har teknisk beklædning fra kvalitetsmærker som Tierra, RAB, Aclima og Arc'teryx samt funktionel hverdagsbeklædning fra Patagonia, The North Face og Icebreaker. På vores førstesal venter en hel etage fyldt med udstyr, grej og tasker til ethvert eventyr, stort som småt.
Vores passionerede team består af erfarne outdoor-entusiaster, der lever og ånder for friluftsliv. Nogle medarbejdere har vandret langdistanceruter i New Zealand og USA, andre har gennemført soloture i vildmarken, mens vores klatrere og kajakentusiaster har testet udstyret på eventyr over hele verden. Vi elsker at dele vores viden og erfaring, så uanset om du drømmer om et lokalt hverdagseventyr eller planlægger en stor ekspedition, står vi klar til at hjælpe dig godt på vej.
Prøv og test udstyret i butikken i Frederiksborggade 52
Ønsker du at prøve, mærke eller se en vare inden køb, kan du nemt tjekke, om vi har den på lager. Find varen på vores webshop, vælg størrelse og farve, og klik på ”Se lagerstatus i butik” for at kontrollere lagerstatus i København. Du er også meget velkommen til at ringe til os på telefon 44 99 51 50 eller sende en mail til kobenhavn@friluftsland.dk, hvis du ønsker at reservere en vare. Husk, at priserne i butikken altid er de samme som på hjemmesiden.
Med vores centrale placering har du også mulighed for at teste dit nye grej tæt på byen. Oplev naturen på smukke vandrestier i Dyrehaven, tag en tur på Amager Fælled og Kalvebod Fælled, eller prøv kræfter med klatring og kajaksejlads på Refshaleøen. Naturpark Amager giver desuden rig mulighed for længere ture og overnatning i det fri.
Reparation og service
Vi tilbyder også reparationsservice i butikken i samarbejde med Outdoor Service, som hjælper med lynlås, knapper m.m. samt vask af dit outdoorudstyr. Skal dit fodtøj reforsåles, så tager vi fodtøj ind fra følgende brands Hanwag, Scarpa, La Sportiva og Meindl. Patagonia-produkter kan sendes direkte til producenten, hvor mange reparationer udføres gratis eller til en lav pris. Husk, at alt tøj og fodtøj skal være rengjort inden aflevering.
Vi glæder os til at se dig i Friluftsland København Frederiksborggade 52!