Teknisk, flot og alsidig kvindesko til vandre-, via ferrata-, approach- og trekkingbrug, med fremragende pasform og et kvalitetsniveau der er helt i top.
Asolo er en af de store, italienske fodtøjsproducenter, der stadig holder fanen højt når det gælder håndværksmæssig kunnen, stadig søgen efter den bedst mulige pasform og innovation hvor det gælder. Den europæisk producerede Asolo Womens Azonic er et fint eksempel herpå: En utrolig velsiddende sko, der blander gamle dyder med moderne teknologi. Klassisk 1,6 - 1,8 mm ruskind er kombineret med det stærke Schoeller Kepro Tech, hvilket sikrer godt med slidstyrke, men med en lavere vægt.
Sålen er tilpas stiv til, at den aflaster din fod på lange gåture og fungerer bedre når den får lov til at klatre lidt på klippe eller ad en Via Ferrata rute. EVA mellemsålen sikrer god stabilitet og har fået et skud PU skum i hælen for ekstra god og langvarig støddæmpning. Den avancerede, kvindespecifikke læst sikrer sammen med det lange, asymmetriske snøresystem, en fantastisk pasform, så det er bare på med dine Ozonic, og ud at søge eventyret.