Let, varm og komprimerbar fiberjakke til kvinder. En utroligt alsidig jakke, der både kan bruges som varm, let overgangsjakke i efteråret, som varmt mellemlag på de kolde vinterture, eller som varmejakke på alles sommerhalvårets eventyr.
Patagonia Womens Nano Puff Jacket er lidt af en nyklassiker, og der kan efterhånden ikke være mange hjørner af kloden, der ikke har haft besøg af en Nano Puff. Den lette, komprimerbare Primaloft Gold Eco-isolering giver imponerende meget varme og et let ydermateriale i 20 denier polyester giver vind- og vejrbeskyttelse. En klassisk, feminin pasform, der sidder til uden at sidde stramt, giver både mulighed for at bruge jakken som yderste lag oven på en trøje, eller som mellemlag under en skaljakke. Det gør Womens Nano Puff Jacket til en genial turkammerat hele året, og stort set hvor som helst. På sommerture i varmt vejr, vil den være perfekt til pauser, ved lejren om aftenen, eller som sikkerhed, hvis vejret pludselig slår om og man bliver overrasket af vind og kulde. På vinterens ture vil den være et supervarmt og let mellemlag under en skal, og kan også bruges alene til aktiv brug i koldt vejr, og forår/efterår bliver den også hurtigt den jakke du griber efter til almindelig, afslappet hverdagsbrug. En let, kompakt og enormt alsidig jakke fra Patagonia.