Alsidige shorts fremstillet i Tierras eget softshellmateriale med ekstra stretch og forstærkninger bagpå. Oplagte til sommerens bikepacking-ture og vandreeventyr under varme himmelstrøg, eller som et alsidigt par shorts herhjemme, der kan tåle lidt ekstra hårdt brug.
Tierra Mens Off-Course Shorts er fremstillet i Tierras geniale TwoFace Stretch, der er et dobbeltvævet softshellmateriale med en glat, slidstærk yderside og en blød inderside der er komfortabel direkte mod huden.
Materialet beskytter mod vind og vejr, samtidig med at det ånder ganske glimrende, og så er det i øvrigt meget strækbart. Det strækbare matriale giver ekstra bevægelsesfrihed og en god pasform, hvilket er alfa og omega, når shortsene anvendes aktivt. Det integrerede bælte er også med til at sikre, at shortsene sidder som de skal uden, at det genererer under en klatresele eller hoftebæltet fra en rygsæk. Bagpå er shortsene forstærket med en ekstra slidstærk blanding af rip stop nylon-6, også kendt som perlon, og elastan. På forsiden findes to håndlommer, samt to lårlommer med lynlås, der også kan åbnes for at give lidt ekstra ventilering.
Et par hårdføre og ganske alsidige shorts, der er skabt til aktivt brug - uanset om det er klatrevæggen, cykelruten eller vandrestien - men som sagtens også kan bruges til afslappet hverdagsbrug og alment friluftsliv.