Gennemført bålpande i en sandwichkonstruktion i rustfrit stål og aluminium. Designet til at stå selv inde i bålet. Genial til friluftsgourmander, der går op i bålmaden.
Primus Openfire Pan Small er en gennemført og veldesignet bålpande, der gør madlavning over bål til en lettere, mere tilfredsstillende oplevelse.
3-lagskonstrukitionen kombinerer en over- og underside i rutsfrit stål, der er slidstærkt og let at rengøre, med en aluminiumslag i midten, der giver en effektiv, jævn varmefordeling. Panden har en fin dybde, og en god størrelse, der både giver fin plads til at lave flere forskellige ting på en gang og er til at transportere.
De fire ben er lette at skrue af og på, og gør at panden kan stå stabilt, mens de to håndtag gør den enkel at flytte rundt på. Den kan også bruges uden ben, som en stor stegepande, hvis du foretrækker det.
En lækker bålpande, der bliver et hit, når der skal kræses lidt ekstra om maden - ved bålpladsen i haven såvel som ved shelteret.