Western Mountaineering Caribou MF er skabt til alle sommerens eventyr. Den gennemsyede konstruktion giver væsentlig bedre åndbarhed end den "box wall"-konstruktion, man bruger på tykkere soveposer, og sparer desuden vægt. Til gengæld er der fyldt godt med dun i de firkantede kamre, og sammen med det bløde, komfortable og imponerende stærke mikrofiber-materiale, giver det en utroligt blød og lækker sovepose, der er en drøm at sove i. Caribou er velsagtens markedets mest behagelige sommerletvægter, der både er varm og let nok til lange vandreture på fjeldet, hvor temperaturen kan snige sig ned omkring 0 grader og man er nødt til at tælle hvert gram for at holde vægten i rygsækken nede.