Klatrereb
Uanset om det er i klatrehallen eller på klippe, har sikkerhed højeste prioritet når det kommer til klatring og bjergbestigning. Klatrereb af høj kvalitet er en del af det grundlæggende sikkerhedsudstyr. Hos Friluftsland finder du robuste klatrereb i alle gængse diametre og længder til sportsklatring, tradklatring, alpinklatring og bjergbestigning. Hvis du ikke er sikker på, hvilken type reb du skal bruge til din sport, så læs videre og lær, hvad du skal kigge efter, når du køber reb.
Hvad er forskellene på klatrereb?
Enkeltreb - til klatrehaller og klippeklatring
"Enkeltreb" eller "helreb" bruges til klatring i klatrehallen og på klippe, men også til bjergbestigning og isklatring. De har typisk en diameter mellem 8,9 mm og 10,5 mm - men der findes og lidt tyndere og tykkere udgaver. De kaldes enkeltreb eller helreb, fordi de bruges enkeltvis til klatring og sikring.. Du kan genkende et helreb på "1"-mærket på reb-manchetten.
Det er meget vigtigt, at rebdiameteren på dit enkeltreb passer til din rebbremse. Vær opmærksom på minimum- og maximum-specifikationerne fra bremseproducenten - der er normalt et tilsvarende tryk direkte på bremsen. Jo tyndere rebet er, jo lettere er det, og jo glattere løber det gennem sikkerhedsanordningen. Samtidig reduceres bremseeffekten af de fleste sikringsanordninger markant med tyndere reb - og dermed øges også risikoen for, at rebet glider ud af din bremsehånd ved lange fald. Tynde reb med en diameter ned omkring 9 mm anbefales derfor ikke til begyndere.
Uanset om du klatrer på topreb eller "lead", er du som nybegynder godt tjent med et lidt tykkere reb med en diameter på f.eks. 9,8 eller 10 mm. Hvis du på senere i din klatrekarriere begynder at klatre meget svære eller meget lange ruter på klippe, kan det give mening at bruge et slankere helreb for at reducere vægten og rebtrækket.
Længden af enkeltrebet afhænger af længden af de planlagte klatreruter. Rebet skal være mindst dobbelt så langt som de længste ruter, du vil klatremed det, så du kan blive firet sikkert ned til jorden igen. Til de danske klatrehaller og -vægge er et reb på 30 eller 40 meters længde normalt tilstrækkeligt. Det er bedst at forhøre dig i dit klatrecenter, hvis du er i tvivl om hvilken reblængde, der kræves der. Når det kommer til klippeklatring, afhænger det virkelig af det område, du klatrer. Du kan af klatreguiden finde ud af, om du skal bruge et klatrereb på 60, 70 eller 80 meter.
Halvreb - klatrereb til alpin klatring og tradklatring
"Halvreb" er mærket "1/2" på enden af rebet. De bruges primært til multipitchklatring, lange tradruter, isklatring og alpinklatring. Halvreb er tyndere end enkeltreb, og man klatrer altid på to reb på en gang - deraf navnet: Når du fører, binder du dig altså ind i begge reb. En efterfølgende klatrer, der er sikret oppefra, kan godt klatre på et enkelt reb, således at man kan klatre tre på et sæt halvreb.
Brugen af to reb giver først og fremmest mulighed for at binde rebene sammen og abseile rebsystemets fulde længde - hvor et helreb kun giver mulighed for at abseile halvdelen af rebsystemets længde. Halvreb øger også sikkerhedmarginen i tilfælde af stenslag eller skarpe kanter, der kan beskadige rebet - og i værste fald skære det over. Derudover kan man minimere rebtræk på zigzag-ruter, eller ruter hvor sikringsmulighederne sidder lidt fra klatrelinjen med halvreb, ved at clippe det ene reb i den ene "side" og det andet i den anden side. Halvreb må gerne clippes i sikringerne enkeltvis.
Halvreb har normalt en rebdiameter mellem 7,5 og 9 millimeter. Også her er det vigtigt at overholde diameterspecifikationerne for den anvendte sikringsanordning.
Twin ropes - ekstra sikkerhed og fuld abseil-længde til krævende alpine ture
Tvillingreb er markeret på rebhylsteret med en vandret otte: "∞".Med en diameter på 6,9 til 8,5 millimeter er "dobbeltreb" eller "tvillingereb" de de tyndeste klatrereb og må kun bruges dobbelt Den førende klatrer og den anden klatrer er altid bundet til begge reb, og begge reb skal føres igenne alle sikringer. Det betyder at kun én person kan følge efter, hvis man klatrer på tvillingereb. Tvillingreb bruges altså som enkeltreb, men giver også den samme længdefordel ved rapellering/abseil som halvreb - og også ekstra sikkerhedsmargin på alpine ture. Fordelen ved tvillingereb frem for halvreb er, at de er tyndere og vejer mindre.
Hvad er dynamisk stræk? Hvad betyder fangryk?
Hvis du falder i rebet, reduceres det bremseryk, der påvirker din krop - kendt som fangrykket - kraftigt ved hjælp af rebets elasticitet, der absorberer noget af kraften. EN 892-standarden specificerer den maksimale værdi for fangrykket, angive i kN i et defineret test-setup, der omtales som et "standardfald". Jo lavere det angivne fangryk er, jo "blødere" afdæmper rebet faldet.
Standarden angiver også den maksimale mængde, som rebet kan strække i tilfælde af et fald. Denne såkaldte "dynamiske forlængelse" må ikke overstige 40 % for enkeltreb i testen og er i praksis mellem 10 og 40 % ved et klatrefald. Derudover angiver producenterne også værdien af den "statiske forlængning". Den angiver den procentdel, som klatrerebet forlænges med uden faldbelastning, for eksempel når du hænger i rebet for at tjekke en rute.
Bemærk: Du må aldrig bruge et statisk eller semi-statisk reb (såkaldt statisk reb) til klatring, da disse reb kun har en lav forlængelse på max 5 %!
Hvad er et standardfald?
I Europa er klatrereb underlagt standarden EN 892. Standarden specificerer forskellige krav, som testes i et laboratorie under præcist definerede testforhold - et såkaldt "standardfald". Fabrikantens oplysninger om standardfaldet angiver, hvor ofte klatrerebet kunne belastes i testarrangementet, før det knækkede. Enkeltreb og tvillingereb skal som minimum kunne holde til fem standardfald i træk, halvreb mindst 12. Jo flere standardfald, rebet er testet til at kunne holde til, jo mere holdbart er rebet i forhold til faldbelastningen. Belastninger, der svarer til de ekstreme forhold der testes ved et standardfald, opstår dog aldrig når rebene bruges efter hensigten - det vil sige til klatring eller bjergbestigning. Du behøver altså ikke udskifte dit klatrereb, fordi du er faldet på rebet fem gange eller mere. Ved almindelige fald, og når der går tid imellem faldene og spidsbelastningen kommer forskellige steder på rebet, kan rebet holde til langt, langt mere. Ikke desto mindre kan den information, der bestemmes under standardtesten, bruges, når man sammenligner styrken af forskellige klatrereb.
Udover EN 892 har nogle producenter også deres reb certificeret efter den internationale UIAA standard og angiver dette på deres produkter. Kravene fra "Union Internationale des Associations d'Alpinisme", som er den internationale paraplyorganisation for bjergbestigningsorganisationer, er identiske med kravene i EN 892, og går endda ud over dem i nogle tilfælde.
Hvornår skal jeg have et imprægneret reb?
Imprægnering beskytter dit klatrereb mod fugt og snavs. Bruger du hovedsageligt dit klatrereb udendørs, anbefales det derfor at bruge et imprægneret klatrereb. Våde klatrereb er tunge og mister deres gode håndtering, men frem for alt reduceres deres elasticitet, hvilket øger fangrykket ved et fald. Derudover beskytter imprægnering udendørsrebet i en vis periode mod indtrængning af støv og sand, som beskadiger de fine fibre, rebet er vævet af, og med tiden gør rebet ubehageligt "loddent".
Reb til alpinklatring, isklatring og bjergbestigning er næsten altid imprægneret. Udendørsreb af højeste kvalitet har en imprægnering på både sokken og kernen, så rebet absorberer så lidt vand som muligt. Vær opmærksom på, at et imprægneret klatrereb koster mere end et ikke-imprægneret, og imprægneringen slides af med tiden.
Til indendørs klatring i klatrehallen anbefaler vi et klatrereb uden imprægnering. Det anbefales dog at altid at bruge en en rebpose med tarp, så rebet ikke bliver unædvendigt snavset - snavs og skidt vil altid kunne forkorte rebets levetid.
Hvornår skal jeg udskifte et klatrereb?
Producenten er forpligtet til at oplyse om klatrerebets levetid i indlægssedlen. Efter at brugsperioden er udløbet, garanterer producenten ikke længere for sikkerheden. De fleste klatrereb udskiftes dog på før "udløbsdatoen", fordi rebet er blevet slidt - enten ved at det er blevet stift eller "pelset" og dermed besværligt at håndtere, eller der er sket skader på rebet på grund af ydre påvirkninger.
Efter at have brugt dit reb i et stykke tid, vil du bemærke, at den smidige håndtering af dit reb langsomt aftager: når du sidder i rebet, tager fald, nedfirer - og især når du klatrer på topreb - slides rebet. Sokken flosser, rebet føles tykkere og løber ikke længere jævnt gennem bremser. Slid på rebet opstår med både højkvalitetsreb og billige reb og er primært bestemt af hvor hyppigt du bruger rebet, samt din klatrestil (og dine medklatreres).
Sand og støv beskadiger også rebet, hvorfor du altid bør bestræbe dig på at bruge et underlag til rebet - i klatrehallen såvel som på klippe.
Klatrereb, der bruges hver uge, bliver ofte pensioneret efter et år eller mindre. Selvom du næsten ikke eller aldrig har brugt dit klatretov, skal du kassere det senest efter ti år, da plastikfibrene bliver sprøde og elasticiteten falder. Hvis der er synlige skader på sokken, skal du helt sikkert udskifte rebet. Det samme gælder tydelige forskydninger i sokken og flade rebender, eller hvis dit reb er kommet i kontakt med kemikalier eller opløsningsmidler.
Hvordan opbevarer jeg mit klatrereb?
Et klatrereb skal opbevares liggende (ikke hænge) på et køligt, mørkt og tørt sted. Tag det ud af rebposen og tør det, hvis det er blevet vådt. Rebet skal tørres fladtliggende, i store løkker - ikke hængende. Hvis du vil lære mere om pleje af klatrereb, kan du læse dette blogindlæg.
Hvad er forskellene på klatrereb?
Enkeltreb - til klatrehaller og klippeklatring
"Enkeltreb" eller "helreb" bruges til klatring i klatrehallen og på klippe, men også til bjergbestigning og isklatring. De har typisk en diameter mellem 8,9 mm og 10,5 mm - men der findes og lidt tyndere og tykkere udgaver. De kaldes enkeltreb eller helreb, fordi de bruges enkeltvis til klatring og sikring.. Du kan genkende et helreb på "1"-mærket på reb-manchetten.
Det er meget vigtigt, at rebdiameteren på dit enkeltreb passer til din rebbremse. Vær opmærksom på minimum- og maximum-specifikationerne fra bremseproducenten - der er normalt et tilsvarende tryk direkte på bremsen. Jo tyndere rebet er, jo lettere er det, og jo glattere løber det gennem sikkerhedsanordningen. Samtidig reduceres bremseeffekten af de fleste sikringsanordninger markant med tyndere reb - og dermed øges også risikoen for, at rebet glider ud af din bremsehånd ved lange fald. Tynde reb med en diameter ned omkring 9 mm anbefales derfor ikke til begyndere.
Uanset om du klatrer på topreb eller "lead", er du som nybegynder godt tjent med et lidt tykkere reb med en diameter på f.eks. 9,8 eller 10 mm. Hvis du på senere i din klatrekarriere begynder at klatre meget svære eller meget lange ruter på klippe, kan det give mening at bruge et slankere helreb for at reducere vægten og rebtrækket.
Længden af enkeltrebet afhænger af længden af de planlagte klatreruter. Rebet skal være mindst dobbelt så langt som de længste ruter, du vil klatremed det, så du kan blive firet sikkert ned til jorden igen. Til de danske klatrehaller og -vægge er et reb på 30 eller 40 meters længde normalt tilstrækkeligt. Det er bedst at forhøre dig i dit klatrecenter, hvis du er i tvivl om hvilken reblængde, der kræves der. Når det kommer til klippeklatring, afhænger det virkelig af det område, du klatrer. Du kan af klatreguiden finde ud af, om du skal bruge et klatrereb på 60, 70 eller 80 meter.
Halvreb - klatrereb til alpin klatring og tradklatring
"Halvreb" er mærket "1/2" på enden af rebet. De bruges primært til multipitchklatring, lange tradruter, isklatring og alpinklatring. Halvreb er tyndere end enkeltreb, og man klatrer altid på to reb på en gang - deraf navnet: Når du fører, binder du dig altså ind i begge reb. En efterfølgende klatrer, der er sikret oppefra, kan godt klatre på et enkelt reb, således at man kan klatre tre på et sæt halvreb.
Brugen af to reb giver først og fremmest mulighed for at binde rebene sammen og abseile rebsystemets fulde længde - hvor et helreb kun giver mulighed for at abseile halvdelen af rebsystemets længde. Halvreb øger også sikkerhedmarginen i tilfælde af stenslag eller skarpe kanter, der kan beskadige rebet - og i værste fald skære det over. Derudover kan man minimere rebtræk på zigzag-ruter, eller ruter hvor sikringsmulighederne sidder lidt fra klatrelinjen med halvreb, ved at clippe det ene reb i den ene "side" og det andet i den anden side. Halvreb må gerne clippes i sikringerne enkeltvis.
Halvreb har normalt en rebdiameter mellem 7,5 og 9 millimeter. Også her er det vigtigt at overholde diameterspecifikationerne for den anvendte sikringsanordning.
Twin ropes - ekstra sikkerhed og fuld abseil-længde til krævende alpine ture
Tvillingreb er markeret på rebhylsteret med en vandret otte: "∞".Med en diameter på 6,9 til 8,5 millimeter er "dobbeltreb" eller "tvillingereb" de de tyndeste klatrereb og må kun bruges dobbelt Den førende klatrer og den anden klatrer er altid bundet til begge reb, og begge reb skal føres igenne alle sikringer. Det betyder at kun én person kan følge efter, hvis man klatrer på tvillingereb. Tvillingreb bruges altså som enkeltreb, men giver også den samme længdefordel ved rapellering/abseil som halvreb - og også ekstra sikkerhedsmargin på alpine ture. Fordelen ved tvillingereb frem for halvreb er, at de er tyndere og vejer mindre.
Hvad er dynamisk stræk? Hvad betyder fangryk?
Hvis du falder i rebet, reduceres det bremseryk, der påvirker din krop - kendt som fangrykket - kraftigt ved hjælp af rebets elasticitet, der absorberer noget af kraften. EN 892-standarden specificerer den maksimale værdi for fangrykket, angive i kN i et defineret test-setup, der omtales som et "standardfald". Jo lavere det angivne fangryk er, jo "blødere" afdæmper rebet faldet.
Standarden angiver også den maksimale mængde, som rebet kan strække i tilfælde af et fald. Denne såkaldte "dynamiske forlængelse" må ikke overstige 40 % for enkeltreb i testen og er i praksis mellem 10 og 40 % ved et klatrefald. Derudover angiver producenterne også værdien af den "statiske forlængning". Den angiver den procentdel, som klatrerebet forlænges med uden faldbelastning, for eksempel når du hænger i rebet for at tjekke en rute.
Bemærk: Du må aldrig bruge et statisk eller semi-statisk reb (såkaldt statisk reb) til klatring, da disse reb kun har en lav forlængelse på max 5 %!
Hvad er et standardfald?
I Europa er klatrereb underlagt standarden EN 892. Standarden specificerer forskellige krav, som testes i et laboratorie under præcist definerede testforhold - et såkaldt "standardfald". Fabrikantens oplysninger om standardfaldet angiver, hvor ofte klatrerebet kunne belastes i testarrangementet, før det knækkede. Enkeltreb og tvillingereb skal som minimum kunne holde til fem standardfald i træk, halvreb mindst 12. Jo flere standardfald, rebet er testet til at kunne holde til, jo mere holdbart er rebet i forhold til faldbelastningen. Belastninger, der svarer til de ekstreme forhold der testes ved et standardfald, opstår dog aldrig når rebene bruges efter hensigten - det vil sige til klatring eller bjergbestigning. Du behøver altså ikke udskifte dit klatrereb, fordi du er faldet på rebet fem gange eller mere. Ved almindelige fald, og når der går tid imellem faldene og spidsbelastningen kommer forskellige steder på rebet, kan rebet holde til langt, langt mere. Ikke desto mindre kan den information, der bestemmes under standardtesten, bruges, når man sammenligner styrken af forskellige klatrereb.
Udover EN 892 har nogle producenter også deres reb certificeret efter den internationale UIAA standard og angiver dette på deres produkter. Kravene fra "Union Internationale des Associations d'Alpinisme", som er den internationale paraplyorganisation for bjergbestigningsorganisationer, er identiske med kravene i EN 892, og går endda ud over dem i nogle tilfælde.
Hvornår skal jeg have et imprægneret reb?
Imprægnering beskytter dit klatrereb mod fugt og snavs. Bruger du hovedsageligt dit klatrereb udendørs, anbefales det derfor at bruge et imprægneret klatrereb. Våde klatrereb er tunge og mister deres gode håndtering, men frem for alt reduceres deres elasticitet, hvilket øger fangrykket ved et fald. Derudover beskytter imprægnering udendørsrebet i en vis periode mod indtrængning af støv og sand, som beskadiger de fine fibre, rebet er vævet af, og med tiden gør rebet ubehageligt "loddent".
Reb til alpinklatring, isklatring og bjergbestigning er næsten altid imprægneret. Udendørsreb af højeste kvalitet har en imprægnering på både sokken og kernen, så rebet absorberer så lidt vand som muligt. Vær opmærksom på, at et imprægneret klatrereb koster mere end et ikke-imprægneret, og imprægneringen slides af med tiden.
Til indendørs klatring i klatrehallen anbefaler vi et klatrereb uden imprægnering. Det anbefales dog at altid at bruge en en rebpose med tarp, så rebet ikke bliver unædvendigt snavset - snavs og skidt vil altid kunne forkorte rebets levetid.
Hvornår skal jeg udskifte et klatrereb?
Producenten er forpligtet til at oplyse om klatrerebets levetid i indlægssedlen. Efter at brugsperioden er udløbet, garanterer producenten ikke længere for sikkerheden. De fleste klatrereb udskiftes dog på før "udløbsdatoen", fordi rebet er blevet slidt - enten ved at det er blevet stift eller "pelset" og dermed besværligt at håndtere, eller der er sket skader på rebet på grund af ydre påvirkninger.
Efter at have brugt dit reb i et stykke tid, vil du bemærke, at den smidige håndtering af dit reb langsomt aftager: når du sidder i rebet, tager fald, nedfirer - og især når du klatrer på topreb - slides rebet. Sokken flosser, rebet føles tykkere og løber ikke længere jævnt gennem bremser. Slid på rebet opstår med både højkvalitetsreb og billige reb og er primært bestemt af hvor hyppigt du bruger rebet, samt din klatrestil (og dine medklatreres).
Sand og støv beskadiger også rebet, hvorfor du altid bør bestræbe dig på at bruge et underlag til rebet - i klatrehallen såvel som på klippe.
Klatrereb, der bruges hver uge, bliver ofte pensioneret efter et år eller mindre. Selvom du næsten ikke eller aldrig har brugt dit klatretov, skal du kassere det senest efter ti år, da plastikfibrene bliver sprøde og elasticiteten falder. Hvis der er synlige skader på sokken, skal du helt sikkert udskifte rebet. Det samme gælder tydelige forskydninger i sokken og flade rebender, eller hvis dit reb er kommet i kontakt med kemikalier eller opløsningsmidler.
Hvordan opbevarer jeg mit klatrereb?
Et klatrereb skal opbevares liggende (ikke hænge) på et køligt, mørkt og tørt sted. Tag det ud af rebposen og tør det, hvis det er blevet vådt. Rebet skal tørres fladtliggende, i store løkker - ikke hængende. Hvis du vil lære mere om pleje af klatrereb, kan du læse dette blogindlæg.
.png?v=113343488)
